VANDFORSYNINGEN
197
med Brønden i Havehuset (Plan I, Nr. 3), og dens Stigerør med det 4"
Sugeror fra Mellembrønden til Pumpen i Bryggeriet.«...........
»I 1854 flyttedes den lille Dampmaskine og Kjedel med Pumpe ned
i Haven, i det nuværende Kjedelhus, da Vandstanden i Brønden der
steds efterhaanden var aftagen saa meget, at Pumpen vanskeligt kunde
suge Vandet op til Vaskehuset.«
»Denne stadige Aftagen af Vandet foruroligede mig allerede i læn
gere Tid, og da jeg i Anledning af Brøndboringerne til
Kjøbenhavns
Vandværk havde studeret det omliggende Terrain og derved faaet For
modning om, at der ogsaa paa den østre Side af Valbybakken kunde
findes vandførende Lag paa Grændsen af Salthohnskalken, lod jeg
Havebrønden ford}d)e til 48 Fod, og derefter bore i Bunden deraf,
hvorved vi i 58 Fods Dybde, eller 23 Fod under dagligt Vande, kom
til et Gruslag, som gav en kjendeligt større Vandmængde end Bullestens
sandet, med en konstant Vandstand af c. 15 Fod under Jordfladen.«
»Da der saaledes var tilvejebragt en høj Grad af Sandsynlighed for,
at jeg ved at sænke en Brønd ned til det forefundne Gruslag vilde
komme til at disponere over en rigelig Vandmængde, kunde jeg tænke
paa en Udvidelse af Væ rket.« ...........
»En Udgravning af en ny, stor Brønd i Haven (Plan I, Nr. 4) be-
gyndtes den 12. August 1855.«
»Den blev ført ned til en Dybde af 48 Fod, og derpaa udmuret,
men den paatænkte Boring til 60 Fod maatte opsættes til en senere
Tid.«
»I 1858 ftyttedes den lille Maskine fra Brønd Nr. 3 hen over Brønd
Nr. 4, og Pumpen sænkedes ned i denne for at pumpe den læns, og
i 1859 blev den store Brønd (Plan I, Nr. 4) oprenset for Cement og Jord,
— der var faldet ned ved Opmuringen og havde forstoppet Bunden —
og tvende Borehuller førtes ned til 63—64 Fod fra Jordoverfladen,
hvorved Tilstrømningen blev saa rigelig, at den selv efter den stærkeste
Pumpning holdt c. 15 Alen Vand den paafølgende Morgen.«