2 0 0
VANDFORSYNINGEN
fra Brøndene, og dels til deri at opsamle det Svalevand, der har været
anvendt ved Kuldemaskinernes Ammoniakkondensatorer, for paany at
benytte det i Bryggeriet.
Denne Idé udføres videre i større Maalestok, idet man i 1881—82
anlægger et stort aabent Bassin, der rummer 20,000 Tdr. (28,000 Hektlr.).
Herhen fører man det Vand, der har været anvendt til Kondensation
ved Kuldemaskinerne. Med Undtagelse af i Aarets varmeste Tid, afkjøles
det her saa vidt, at det atter kan bruges til Kondensation, hvorpaa
det paany føres tilbage til Bassinet, o. s. fr.
Denne Løsning af Spørgsmaalet om Kuldemaskinernes Vandforsyning
har vist sig hensigtsmæssig. Men Aaret efter stod man overfor nye
Vanskeligheder fra anden Kant.
I 1882 inddroges Annexbryggeriet under
Gamle Carlsberg.
Produk
tionen naaede dette Aar 140,000 Tdr. (190,000 Hektlr.), og man be
sluttede at indføre endnu to nye Kuldemaskiner i Driften.
Spørgsmaalet om en øget Vandforsyning paatrængte sig da atter,
og da man ikke mente at kunne stille yderligere Krav til de gamle
Brønde, anlagde man en ny, (Plan I, Nr. 7), der gravedes i 1883—84 og
anbragtes umiddelbart paa Saltholmskalken. Denne Brønds Tværsnit
danner et Rektangel af betydelige Dimensioner, nemlig 48
1/ t
Fods Længde
og 5 Fods Bredde, hvorhos den er
68
Fod dyb. 21 Fod fra Bunden
er anbragt en trecylindret,
6
Tomme Pumpe, og i 1884 førtes yderligere
to Huller henholdsvis 54 Fod og 58 Fod ned under Brøndens Bund.
Brønden ligger Syd for og tæt op ad Nr.
6
.
I 1885 begynder saa Experimenterne med Urtens Nedsvaling, ikke
paa aabne Svalebakker, men i lukkede Beholdere (se under ren Gjær,
Side 247 ff.), hvilket atter kræver nye Vandmasser og foranlediger, at
Pumpen i Nr. 7 i 1886 anbringes 13 Fod dybere nede i Brønden, i
hvilken der yderligere opstilles en ny Pumpe af samme Konstruktion
og Ydeevne som den første.
I 1887—88 begynder Vandforsyningen atter at tage af. Paa Annex-