424 / 622
418
TILBAGEBLIKOGSUPLEMENT
sammen med de denne vedkommende Arbejderes, og det har vist sig
umuligt at udskille den. De Summer, det her drejer sig om, ere saa
store, at de, naar de paalignes Arbejdslønnens Andel i Produktions
omkostningerne pr. Tønde 01, faa Betydning. Det er dem, der volde de
smaa Svingninger frem og tilbage fra Aar til Aar i Arbejdslønnens Andel i
Produktionsomkostningerne, og det er ligeledes dem, der gjøre, at denne
Andel er stigende og ikke tilbagegaaende fra Slutningen af Halvfjerdserne.
Thi som Tabel II, Rubrik 10 viser, er deres Antal stærkt stigende fra Aar
til Aar netop fra dette Tidspunkt. Men hertil kommer et andet Moment,
som virker ganske i samme Retning. I 1882 inddrages Annexbryggeriet
under
Gamle Carlsberg,
hvilket vil sige, at dette Bryggeri, teknisk set,
fra nu af bestaaer af to Bryggerier. Dette er at opfatte ganske bogstave
ligt. Bryggerierne ligge, lad os sige, i 200 Alens Afstand fra hinanden,
de have hvert sit Malteri, sit Bryghus og sit Gjæringskjældersystem. De
arbejde hvert med sit Personale. Disse to teknisk adskilte Bryggerier
danne nu en økonomisk Enhed; men det er da indlysende, at overalt,
hvor en teknisk Virkning skal udtrykkes økonomisk, maa dette Udtryk
afbleges paa Grund af den tekniske Tvedeling. Og saaledes netop ogsaa
i det Forhold, her omtales. I hvilken Grad det virker, ses let, naar
man f. Ex. sammenligner Produktionen pr. Arbejder 1877 —78, da
Gamle Carlsberg
endnu staaer alene med en intensiv Udnyttelse af sit
tekniske Apparat, og 1884—85, da begge Bryggerier ere i Gang. I først
nævnte Aar brygges der c. 1106 Td. 01 pr. Arbejder1, men i sidstnævnte
kun c. 827 Td., uagtet Produktionen er stegen med henimod 100,000 Tdr.
(97,055). Dette gjør økonomisk en overordentlig Forskjel, og særlig natur
ligvis i det Forhold, her er Tale om. Dersom
Gamle Carlsberg
pro
ducerede en Standardvare, som mange Jern- eller Bomuldsartikler ere det,
maatte Bedriften paa den ene eller anden Maade komme ud over dette
Forhold. Det kunde aldeles ikke gaa ved en Vare, hvor Prisen sættes
i det nøjeste Forhold til Produktionsomkostningerne. Her er Forholdet
1 I begge Tilfælde ere Daglejerne tagne med.