422 / 622
416
TILBAGEBLIKOGSUPLEMENT
koste 115,77 Mk., mod 145,77 Mk. i
Tyskland.
I
Nordamerika
ere Arbejds
omkostningerne pr. Ton Raajern ligeledes mindre end i
Tyskland.
Uagtet Arbejdslønnen i
Amerika
er dobbelt saa høj som i
Tyskland,
er efter
S c h o e n h o f
Arbejdslønnen i en Ton Raajern
1,20
Dollar i
Amerika
mod 1,66 i
Tyskland.
Endelig skulle vi fra E.
F r a n c k e
(Die Schumacherei in Raiern. Stutt-
gart 1893) hidsætte en Tabel, der for Skotøjsindustrien godtgjør ganske
den samme Regel som fastsloges i de to andre Industrigrene, at ved
fremadskridende Teknik mindskes Arbejdsomkostningerne i Produktet,
samtidig med at Arbejdslønnen stiger og Arbejdstiden mindskes. An
givelserne ere beregnede for 1 Par Støvler, tilvirkede i Redrifter af
forskjellig Størrelse og med forskjellig Teknik.
BEDRIFTENS OMFANG
Svende
løn
Kapital-
forrent
ning
Raa-
stof
Arbejds
tid
i Tim er
Salgs
pris
Salgsprisens
Overskud over
Produktions
omkostningerne
Arbej
derens
Ugeløn
Mrk.
Pf.
Mrk.
Mrk.
Mrk.
Mrk.
Mester alene.........................................
—
62
4. 50 17— 18 8. 00
2. 88
—
Mester alene, men med Symaskine,
ved hvilken Konen hjælper til ..
—
60
4. 50 14—15 7. 75
2. 65
—
Mester med
2
Medhjælpere..............
1. 62Vs
31V4 4. 25 14—15 7. 50
1. 3174
13. 00
—
-
5
—
................
1. 62Vs
25
4. 00 13— 14 6. 50
0. 8772
13. 00
Fabrik med
20
Arbejdere..................
0. 933/é 3674 3. 75 3Vs
5. 40
0. 45
18. 75
—
- 100
—
.....................
0. 88
17s/s
3. 75 27s
5. 00
0. 1975
22.
00
Vi kunde Side op og Side ned fra de ovenfor nævnte Forfattere
hente Exempler, der pege i samme Retning, og derved godtgjøre vor
Rerettigelse til at betegne Stordriften som en virkelig Kulturfaktor.
Det er i dens Relation til Mennesket, i dens Evne til at løfte brede
Lag af Refolkningen økonomisk og socialt, at dens Rerettigelse ligger.
Hvor modsatte ere ikke disse Virkninger af Stordriften dem, man ventede
sig af den ved dens Indtræden i Erhvervslivet. Man erindre Tredivernes
og første Halvdel af Fyrrernes
England
med sin bogstavelig talt ud