417 / 622
TILBAGEBLIKOGSUPLEMENT
4 1 1
løbe ud i Fantasterier, kun i dem kan den Sædvaneret udvikles, der
engang skal ophøjes til positiv Lov, kun de kunne bringe Orden i
Produktionens Anarki, kun de kunne forberede Løsningen af »Reserve
armeens« store Problem.
Derfor tør det vægtige Ord Kultur nævnes i denne Forbindelse, og
derfor er det en Lykke, at Forholdene have udviklet sig saaledes, at
denne Bedrift, i hvilken Forudsætningerne for Løsningen af den videre
rækkende Opgave i en saa sjælden Grad vare udviklede under
J a c o b s e n s
Ledelse, ved hans Død unddroges den Tilfældighed, den individuelle
Arvefølge altid er, om ikke i første Led, saa i et senere, og skjænkedes
den Sikkerhed, der maa følge med, at Ansvaret og Ledelsen i sidste
Instans hviler paa en Kreds af Mænd, som, staaende paa Højden af
Tidens Oplysning, maa have Forudsætningerne for at forstaa den
kulturelle Betydning af den Opgave, der er lagt i deres Hænder.
Der var herefter et andet Spørgsmaal, som skulde besvares. Det
lød: hvorvidt har Udviklingen paa
Gamle Carlsberg
virkelig løftet
Bryggeriet til Paradigma paa moderne Stordrift.
For at besvare dette Spørgsmaal, maa man vende sig mod Stor
driften i saadanne Erhverv, hvor den er naaet til fuldkommen Ud
foldelse. Man maa sammenstille dens Resultater her med Resultaterne
paa
Gamle Carlsberg,
og det netop i det Punkt af Udviklingen, der
berettiger til at betegne Stordriften som Kulturbærer.
Her kunne tre ældgamle Industrigrene benyttes, der i Nutiden ere
naaede til høj teknisk Udvikling: Bomuldsindustrien, Jernindustrien og
Skotøjsindustrien. Hos v.
S c h u l z e - G ä v e r n i t z ,
der i sin i Literatur-
fortegnelsen opgivne Bog har forskjellige Exempler, hentede fra de to
første Industrigrene, anføres følgende Række Opgivelser fra et Væveri
i
H yde
, som har tilhørt den samme Fabrikantfamilie før og efter Over-
52*