Previous Page  413 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 413 / 622 Next Page
Page Background

TILBAGEBLIKOGSUPLEMENT

4 0 7

Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværks Stilling til dette

Spørgsmaal).

J a c o b s e n

er altsaa efter det Anførte fuldkommen klar over, at et

Lands industrielle Fremgang ikke beroer paa Fastholden ved de gamle

Driftsformer, men tværtimod paa Overgangen til nye, teknisk højere

stillede. Og han indser, at man yder Haandværket og den lille Industri

den bedste Hjælp ved at lette Adgangen for dem til det Produktions­

element, der i saa Henseende spiller den vigtigste Rolle: Kapitalen.

Men Aaret efter godtgjør han sin Forstaaelse af det tekniske Frem­

skridts nationale Betydning paa en endnu mere direkte Maade.

Forhandlingerne dreje sig

0111

Oprettelsen af Landbohøjskolen, og

T s c h e r n i n g

er af den Mening, at en saadan videnskabelig Anstalt kun

vil komme de store Landbrugere og ikke de smaa tilgode. Han af­

brydes et Par Gange skarpt af

J a c o b s e n ,

vender sig derefter direkte

mod denne og foranlediger ham til at tage Ordet.

T s c h e r n i n g

udtaler

(smign. Folketh, ord. Saml. 1855, Sp. 2502): »Det er min fulde Over­

bevisning, at Landbrugerne i deres Helhed i den store Almindelig­

hed ikke hænge det Allermindste sammen med Landbrugets Fremme

i det Store

( J a c o b s e n :

Saa!), aldeles ikke; Landbruget udvikler sig som

alle andre Næringsveje lidt efter lidt, naar gunstige Omstændigheder

frembyde gunstige Forhold til Udvikling, og, naar det ikke sker, vil

Skoleundervisningen ikke fremme den det Allermindste.«

( J a c o b s e n :

S a a ! ) . -------

Man ser her paa Landbrugets Omraade en Argumentation anvendt,

der har meget tilfælles med den, som paa Industriens føres i Marken

af Laugspolitikerne.

J a c o b s e n

imødegaaer den (smign. Folketh. ordn.

Samling 1855, Sp. 2512 ff.). Han hævder i stærke Udtryk Videnskabens

Betydning for Landbrug som for Industri, og med Hensyn til de mere

Fremskrednes Funktion i Forhold til de mindre Fremskrednes udtaler

han: »Der er Ingen, der kan modsige, at der altid maa være Enkelte,

der gaa i Sp idsen .................Naar Vejen er banet, saa er det til den