TILBAGEBLIKOGSUPLEMENT
409
ment, at dette vilde falde Andre lige saa let, og som hele hans egen
Interesse var rettet paa Bedriftens Højnelse og netop ikke paa dens
Udvidelse, har han ment, at ogsaa Andre vilde se saaledes paa deres
Virksomhed. Denne Forklaring af hans Standpunkt er rimelig, fordi
den støtter sig til et psykologisk Træk, der er meget almindeligt hos
betydelige Mennesker. Naar saadanne ofte tage fejl, hvor et ganske
almindeligt Menneske vilde handle rigtigt, ligger det hyppigt i, at de
gaa ud fra de samme ethiske Forudsætninger hos Andre, der beherske
deres eget Væsen. Grunden være nu, hvilken den vil, saa saae
J a c o b s e n
ikke, eller han vilde ikke se, at den moderne tekniske Udvikling paa
Industriens Omraade var undergiven en Akkumulationens Lov, der
ganske særlig i de egentlige Konsumartikler maatte føre til en Cen
tralisation af Produktionen, for hvilken kun Markedets Omfang og intet
Andet satte Grændsen. Men det er ikke underligt, at saa at sige hele
J a c o b s e n s
Væsen modsatte sig denne Erkjendelse. Thi med den maatte
der foregaa en Omvæltning i hele hans politiske Syn, ja i hele hans
Livssyn. Hele
J a c o b s e n s
politiske Syn, som der i et følgende Afsnit
vil blive gjort Rede for, berettiger til at tro, at han i Dannelsen
af den konstitutionelle Stat, med
Borgeren
som det bærende Element,
har ment at være naaet til Statsforfatningens mest fuldendte Form, og
at Samfundsorganismen netop i den Leddeling, som denne Forfatning
med sit Overhus og Underhus forudsatte, var den i det Væsentlige
endelige, som vilde være at uddybe, tilfile og glatte, men ikke i noget
væsentligt Punkt at ændre. Og vil man indvende, at
J a c o b s e n
dog
umuligt kan have tænkt sig en for Tid og Evighed inddelt indisk
Kastestat, saa er dette naturligvis rigtigt, men utvivlsomt er det, at
han ikke har tænkt sig Overgangen fra Klasse til Klasse anderledes end
individuelt. Den Historie, han har studeret eller har kunnet studere,
har været Personalhistorie, ikke Kulturhistorie i moderne Forstand,
ikke Evolutionshistorie. En Fordeling af det politiske Tyngdepunkt
over Borger- og Arbejderklassen, som vi allerede nu se det i
England
.
A.
Fhaenkf.l
: Gamle Carlsberg
52