406
TILBAGEBLIKOGSUPLEMENT
Det første Spørgsmaal lader sig uden Vanskelighed besvare fyldest-
gjørende. Man har her to fuldkommen klare og udtømmende Udtalelser
af
J a c o b s e n
at holde sig til, og dernæst en Anskuelse, som, om den
end intetsteds er efterladt os dokumentarisk, dog var saa kjendt af
hans Omgivelser, at næppe Nogen vil falde paa at bestride den.
Begge de nævnte Udtalelser fremkom paa Rigsdagen, nemlig i
Folkethinget henholdsvis den 14. Februar 1855 og den 7. Februar
1856.
I første Tilfælde drejer det sig om »Udkast til Lov, hvorved Rente
foden i visse Tilfælde frigives« m. v. Under Debatten fremkommer
J a c o b s e n
med LTdtalelser, der vise, at han er klar over det Urigtige i
at behandle Laan i Ejendomme, der ere indrettede til industrielt
Brug, efter samme Regler, med Hensyn til Grændsen for Laanets
Størrelse og Rentefodens Højde, som Laan i andre faste Ejendomme.
(Smign. Folketh. ord. Saml. 1854, Sp. 1198 ff.). Idet han paa den ene
Side hævder, at Garantien for Laan i industrielle Ejendomme i
væsentlig Grad er afhængig af den industrielle Laantagers personlige
Egenskaber, og at paa den anden Side en dygtig Industriel i mang
foldige Tilfælde kan staa sig ved at forrente et Laan ved en Rentefod,
der er højere end den almindelige, og at det er til Skade for den
industrielle Udvikling at hindre dette, forlanger han , at Rentefoden
skal frigives eller i det Mindste ikke begrændses saa stærkt ved Laan i
industrielle Ejendomme som ved Laan i andre faste Ejendomme. Han
er med andre Ord klar over, at det er af største Betydning for Ud
viklingen af vor Industri, at der gives de Industrielle (Haandværkerne),
der sidde inde med de personlige Betingelser for en Evolution, Ad
gang netop til den Løftestang for en saadan, som den kapitalstærke
Bedrift har forud for den kapitalsvage. Men den Dag idag er dette
ikke naaet til fuld Anerkjendelse hos Lovgivningsmagten eller hos
vor industrielle Ledelse. (Smign. Rigsdagens Behandling i Samlingen
1896—97 af Forslag til Lov om Laan i industrielle Ejendomme, og