Previous Page  581 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 581 / 622 Next Page
Page Background

disse. Det vai i Feudaltiden sikkert ikke hos Lehnsherrerne, man

skulde søge Samfundsaanden, men hos Borgere og Bønder. Det var

ogsaa dér, Kongedømmet søgte den, da det gjorde det til sit Kald at

bevare Samfundet ved at skabe »Nationen«. Saa langt fra var det i de

højere Stænder, i Adel og Gejstlighed, det søgte den, at det tværtimod

maatte skabe en hel ny Adel og Gejstlighed, en Hofadel og en Hofgejst­

lighed, der ved deres personlige Forhold til Kongemagten og dens Inter­

esser kunde danne social Modvægt mod hine individualistiske Feudale.

Og i Nutiden? — Selvfølgelig er det, bortset fra enkelte fremragende

Aander, der forstaa den uløselige Forbindelse med Samfundet, hvorpaa

deres og deres Slægts Trivsel beroer, ikke i de højere Klasser, altsaa

i dem med de økonomisk stærkeste Individer, man særlig skal søge

Samfundsaanden. De ere Individualister og mene, hvor hint højere Syn

mangler, at de bedst bevare deres Stilling ved at øge deres indivi­

duelle Magt. De andre derimod, de lavere Klasser, føle Nødvendig­

heden af at rekurere til Samfundet netop for at værge sig mod hines

Overgreb, og de føle det naturligvis stærkere, jo stærkere hines Stilling

bliver. Derfor se vi jo netop ogsaa i Nutiden, at man saa at sige

Verden over, i Forbindelse med de store Forretningers, o: de store

Magtgrundlags Væxt, med stærk Fart svinger fra det rene Manchester­

dømme i Erhvervspolitiken over i Laugspolitik, ja i Socialdemokrati.

Og hvorfra komme disse Svingninger? Fra Neden naturligvis. Derlra,

hvor Nødvendigheden først melder sig til at søge Beskyttelse under

Samfundet mod en altfor stærkt udviklet Individualisme.

Og saa — gaaer man til den anden Yderlighed. Man betragter hine

stærke Individer som

kun

farlige, som overflødige, ja skadelige, uden

at se deres Mission. Man undersøger ikke, om de nu ogsaa lumme

Farer paa

alle

Punkter, eller

0111

de dog muligvis ikke paa et ellei

andet have deres Gjerning at gjøre, og derved oversei man deies

Nødvendighed paa eet Punkt, hvor den har gjort sig gjældende til

alle Tider: som Bærere af

det tekniske kremski idt.

KARAKTERISTIK

51 \

72*