581 / 622
disse. Det vai i Feudaltiden sikkert ikke hos Lehnsherrerne, man
skulde søge Samfundsaanden, men hos Borgere og Bønder. Det var
ogsaa dér, Kongedømmet søgte den, da det gjorde det til sit Kald at
bevare Samfundet ved at skabe »Nationen«. Saa langt fra var det i de
højere Stænder, i Adel og Gejstlighed, det søgte den, at det tværtimod
maatte skabe en hel ny Adel og Gejstlighed, en Hofadel og en Hofgejst
lighed, der ved deres personlige Forhold til Kongemagten og dens Inter
esser kunde danne social Modvægt mod hine individualistiske Feudale.
Og i Nutiden? — Selvfølgelig er det, bortset fra enkelte fremragende
Aander, der forstaa den uløselige Forbindelse med Samfundet, hvorpaa
deres og deres Slægts Trivsel beroer, ikke i de højere Klasser, altsaa
i dem med de økonomisk stærkeste Individer, man særlig skal søge
Samfundsaanden. De ere Individualister og mene, hvor hint højere Syn
mangler, at de bedst bevare deres Stilling ved at øge deres indivi
duelle Magt. De andre derimod, de lavere Klasser, føle Nødvendig
heden af at rekurere til Samfundet netop for at værge sig mod hines
Overgreb, og de føle det naturligvis stærkere, jo stærkere hines Stilling
bliver. Derfor se vi jo netop ogsaa i Nutiden, at man saa at sige
Verden over, i Forbindelse med de store Forretningers, o: de store
Magtgrundlags Væxt, med stærk Fart svinger fra det rene Manchester
dømme i Erhvervspolitiken over i Laugspolitik, ja i Socialdemokrati.
Og hvorfra komme disse Svingninger? Fra Neden naturligvis. Derlra,
hvor Nødvendigheden først melder sig til at søge Beskyttelse under
Samfundet mod en altfor stærkt udviklet Individualisme.
Og saa — gaaer man til den anden Yderlighed. Man betragter hine
stærke Individer som
kun
farlige, som overflødige, ja skadelige, uden
at se deres Mission. Man undersøger ikke, om de nu ogsaa lumme
Farer paa
alle
Punkter, eller
0111
de dog muligvis ikke paa et ellei
andet have deres Gjerning at gjøre, og derved oversei man deies
Nødvendighed paa eet Punkt, hvor den har gjort sig gjældende til
alle Tider: som Bærere af
det tekniske kremski idt.
KARAKTERISTIK
51 \
72*