582 / 622
5 7 2
KARAKTERISTIK
Og her komme vi da atter til den ofte omtalte Modsigelse hos
J
acobsen
,
som han ikke selv stødte paa, kun fordi han ikke havde
gjort sig den store Forretnings og Kapitalens akkumulative Natur klar,
en Modsigelse, der netop gav sig Udslag i den socialpolitiske Side af
hans politiske Virksomhed. Ingen følte mere end han sin Pligt som
Bærer af det tekniske Fremskridt. Men han troede, at denne Pligt
lod sig endeligt realisere indenfor Rammen af en middelstor Bedrift,
og han saae ikke, at selve det tekniske Fremskridt efter sin Natur drev
O
7
Forretningen op til et stedse større Omfang. Det tør vistnok paastaaes,
at dersom ikke de ved Omtalen af det indenlandske Marked fremstillede
Forhold havde tvunget ham stedse videre, saa havde han paa et eller
andet vilkaarligt Punkt sagt Stop, som vi af baade skriftlige og mundt
lige Udtalelser vide, at det var hans Hensigt, og dermed overladt til
Andre og sikkert mindre Egnede at tage Førerskabet.
At den store Bedrifts tekniske Funktion var ham fuldkommen klar,
fremgaaer uimodsigeligt af den interessante Replik angaaende Landbo
højskolens Betydning ogsaa for Bønderne, han tilkaster den her Intet
forstaaende
T
schern ing
,
og som vi have anført i det industrielle
Afsnit. At han ligeledes saae den sociale Fare ved den stærke Magt
stilling, Kapital og Stordrift gav den Enkelte, viser hans ovenfor citerede
Udtalelse om Samfundsaandens bedre Trivsel i de lavere Klasser.
Men denne Fare troede han kunde imødegaaes ved vilkaarligt at
stoppe det store Magtgrundlag i Væxten. Han var ikke klar over, at
han derved kun opholdt den uundgaaelige og allerede indledede Udvik
ling, o: øgede Antallet af dens Ofre. Han saae heller ikke, at den store
Bedrift under sin Væxt selv opskyller Dæmningen, der skal lede dens
Kraft mod dens udelukkende tekniske Opgave. Han saae ikke, at den
ogsaa socialt og politisk blev den ny Form, Nutidens Ideer i Ret
ning al Produktion, Fordeling, Beskatning o. s. v. maatte afvente,
føi end de kunde laa et Stof at realisere sig i. Han saae med andre
Oid ikke, at den i Forfølgelsen at sin ensidige, individualistiske In