106 / 287
103
Om Kvælden søger did Kongens Mænd
samt Herremand, Præst og Borger
og lægger i al Slags Gammen hen
baade Landets og egne Sorger.
Der kaster de Terning ad Tavelbord
og Elfenbens Bold udi Ramme,
da veksler de mangt et skæmtsomt Ord,
men anden Mand ej til Skamme.
Der nyder de Landets gode Ting,
men glemmer ej Brødres Harme;
thi ganger end Bægret tit omkring,
gaar Bøssen og med for de arme.
Der hø rer de blæse paa Horn og Lur
og frydes ved Karlestemme,
men Kvinderne lader de i deres Bur
og handler kun med dem hjemme.
Der samle de sig paa Kongens Dag
og hilser ham først med Hæders Tale,
saa sæ tter de sig i nordisk Lag
om Egebord deres Tørst at svale.
Saa kvæder de ham et Højtidskvad
og ønsker ham Jordens Gode
og sværger ham og hinanden glad
at staa, som Fædrene stode.*)
Alt saadan lever de Aaret hen,
dog stundom en Fest de holde,
naar Kongen og hans ærlige Mænd
faar Overhaand til det bolde.
*) Heraf Parodien 1807: «De stod som Fæ, de stod
som Fæ, de stod som Fæ-drene stode«.