108 / 287
Saa sæ tter de sig om breden Bord
vel hundrede Mand paa Tofte;
Her. Thomas han stemmer da i et Kor,
det runger i høje Lofte.
Saa tager de gyldene Bæger fat
og holder med Sang og Drikke
alt lige til svarte Midienat
en Fest efter Fædrenes Skikke.
Gud give dem mangen saadan Fest
og skellig Aarsag tillige,
da staar det sig godt, om ikke bedst
i Dannemarks gamle Rige.
O, Held være med den Hædersgaard!
med Aarene favre og snare
kommer vist den Glæde, som den spaar,
gid den, som den yder, maa vare!
Glæden var altsaa stor, men blev des
væ rre ikke af lang Varighed. Sandsynligvis
er det gaaet for Storm h er som i »Harmo
nien«, alt er blevet for stort, og det har
mistet sin hjemlige Hygge for ham. Hertil
kom Strid om Klubbens væsentligste Op
gaver. Mange vilde lægge særlig Vægt paa
Biblioteket, men de fleste ønskede en yder
ligere Udvikling af Selskabeligheden med
Koncerterne som Udgangspunkt. Hertil kom
nu Klagen over Drejers Mad. Den var ikke
saa god, som man ønskede det. Da man
forebragte Drejer Klagerne, blev han rasende
og sagde øjeblikkelig sit Værtskab op. In
gen troede, det var Alvor; men han fast