45 / 287
42
Todes
»Søofficererne« første Gang var spil
let, og Wessel kort efter tra f Tode i Drejers
Klub, skal Wessel have lykønsket ham med
det fortjente Bifald, Stykket havde nydt. Tode
blev særdeles glad ved at høre sin Lov af
den Mund. Han spurgte da, om Wessel havde
læst Stykket. »Nej, det h a r jeg sagtens ikke«.
Om han da havde set det? »Nej, det h a r jeg
heller ikke, men min Kone h a r set det og
roser det meget, og det plejer at være temme
lig slet, hvad hun roser.« Saaledes blev To
des Glæde ikke lang, men hans Ansigt desto
længere«.
Denne Notits er skreven nøjagtig 25 Aar
efter, at Begivenheden kan have fundet Sted.
idet »Søofficererne« fremkom 1782. Heri er
altsaa intet Bevis for, at Wessel h ar været
i Drejers Klub; thi Historien lider aldeles
ikke ved f. Eks. at være foregaaet ved et til
fældigt Møde paa Gaden, og hvor let kan ikke
en Huskefejl saa mange Aar efter have an
bragt den paa et galt Sted. Der er saa mange
Grunde, der taler imod Wessels Forbindelse
med Klubben, at ikke en saa løs Sammen
knytning mellem ham og den kan omstyrte
Antagelsen af, at han
ikke
var Medlem.
Allerede ved de 25 nye Medlemmers Op
tagelse begyndte der at komme Liv og især
Vrøvl i Geledderne. Man fandt den Sparsom
hed, som Stammen holdt over, for kedsom
melig; man kunde ikke rette sig helt efter
den herskende Tone, man var rasende over
ikke at kunne faa sig et Slag Kort, og den
første Udvandring fandt Sted, idet en Del