44 / 287
41
<Brodne Kar i alle Lande,
Roser sig med Torne blande
andetsteds saa vel som her.
Landsmand! Roserne du tage,
og af dem du Honning drage,
men for alting agtsom vær,
kom ej Tornene for nær!»
livis Tone ikke lyder meget i Drejers Klubs
Maner, før vi naar sidste Vers:
»Hædre alle Nationer,
hade Fejl, men ej Personer
er vort Selskabs Lov og Lyst.
Ilellig Pligt og største Ære
er: Vor Konge tro at være,
Stalens Ønske er vor Bøst,
Glæden bo i
Christians
Bryst«.
Wessel behøver jo ikke at have været
Medlem, fordi han h a r skrevet Sangen, selv
0111
han vandt Medaille for den, og han næv
nes slet ikke af nogen som saadant, hvad der
jo havde været naturligt. Tilmed var han
det norske Selskabs mest fremtrædende Sa
tiriker, der fik Skyld for alle de Ondskabs
fuldheder, der gik ud over L itteraturselska
bet, saa at det er grumme lidet sandsynligt,
at han vilde være bleven taalt, end sige have
befundet sig vel i dettes faste Borg, Drejers
Klub, som man endda hos Nordmændene
med ondskabsfuldt Forsæ t stadig forvekslede
med »Makulaturselskabet«.
Et eneste Sted til h a r jeg truffet Wessels
Navn i Forbindelse med Drejers Klub, det
er i Provst
Fr. Schmidls
Dagbøger, hvor
der den 7de Oktober 1807 fortælles følgende:
»Blandt de Anekdoter, som Kjærulff i Man
dags fortalte om Wessel, var og denne: »Da