39 / 287
36
ten, dernæst til Oplysning og alt, livad der
hæ drer Menneskeligheden, og endelig er der
Grund til at gøre den til Moder for mindre
Selskaber, snævrere Vennekredse, —da man
er naaet saa vidt med sin ømme Samvittig
hed, finder man det forsvarligt at oprette
Drejers Klub.
Men det er jo ikke nok, at man opretter
en Klub, som »kan tjene Manden til Sinds-
opmuntring efter hans Forretninger, og hvor
hans Sjæl ved mindre møjsommelige Be
skæftigelser kan samle nye Kræfter til de
Pligter, som han skylder sine Medborgere«,
man maa i denne nyttestræbende Tid have
et ganske anderledes bestemt alment Øjemed
eller helst flere, — og naar man nu ser sig
om i de Omgivelser, man lever i, og faar
Øje paa det tomme og unyttige, saa retter
man naturnødvendigt sine Vaaben imod alle
Tidens Fejl, idet man forudsætter, at dette
Øjemed maa være »ædelt, filosofisk udtænkt«.
Skulde Klubben blive »Egennyttens og Vel
lystens Samleplads«, er den kun Mænds For
agt værdig. Det er ikke nok, at Øjemedet er
uskadeligt, det skal tillige være »ædelt«. Her
til fordres først, at de borgerlige Uligheder,
som Staten kræver, forsvinder indenfor Klub
bens Vægge. Manden skal hædres ikke efter
sin Rang, men
først
eftersom han »gavner
det almindelige«,
dernæst
(!) »efter hans For
stands (Nr. 1!) og Hjertes Egenskaber«.
Dette er en Grundlov. Derpaa slaar man
et Slag lige imod Tidens værste Fejl, idet
man vedtager at »forjage alle Tillokkelser