35 / 287
32
lemmer af Klubben den 26. November 1775,
lagde han Grunden til et Selskab, der for
en stor Del ved hans Energi fik Betydning
for den politiske og litterære Udvikling i
hans Fædreland gennem om trent en Men-
neskeatder.
Grunden til, at man henvendte sig til Ja
cob Drejer, var ikke blot den tilfældige, at
han i Øjeblikket var ledig, man h a r sik
kert kendt hans personlige Egenskaber og
vidst at sætte Pris paa dem. Skønt der intet
Steds findes nogen Skildring af Drejers P er
son, kan man dog af de spredte Oplysninger,
der foreligger om ham, danne sig et nogen
lunde paalideligt Billede af ham. Hvad det
ydre angaar, saa var han ingen Skønhed;
han var fregnet og havde højst uregelmæs
sige Træk, men han førte sig med en vis
langsom Anstand, der gav ham noget væ r
digt og sat, som vel nok var Aarsagen til,
at han allerede i 40’Aars Alderen kaldtes
»gamle Jacob Drejer«. Hans strænge Ret
skaffenhed og Ærlighed fremhæves Gang ef
ter Gang; vi ved tillige, at han i alle Livets
Omskiftelser og navnlig i Klubbens mest
stormfulde Øjeblikke bevarede en sindig Ro
og en Nevtralitet, som ingen tog ham ilde
op. Han var en i høj Grad virksom Mand,
der aldrig laa paa den lade Side, og han
ofrede sig med største Glæde uegennyttigt
for andre. Var der en Sag, der laa ham paa
Hjerte, arbejdede han ufortrødent paa dens
Fremme, til han naaede et Resultat, og han
var altid villig til gennem Klubben at skaffe