37 / 287
34
ord og h a r endnu ikke helt amalgameret sig
med Sproget, men staves stadig med »C«. Det
h ar endnu ikke 1780 i
Guldbergs
Kabinets-
ordre faaet nogen dansk Endelse i Flertal,
men betegnes som »de saakaldte Clubs«.
Hvis vi vil vide, hvad disse Mennesker, der
snart forøgede deres Tal til 24, mente at
burde sætte som Formaal for deres Sammen
slutning, saa ses det let af en Tale ved 10-
Aars Festen af
Thomas Thaarup,
hvoraf og
saa fremgaar, at eet af dens Øjemed netop
var at erstatte Datidens offentlige Svire-vin-
stuer og Gæstgiversteder med noget bedre.
Skønt
Thaarup,
der ansaas for eet af sin
Tids Mønstre i den skønne Talekunst, sylter
sin Fremstilling ind i de mest skruede Tale-
maader, kan vi dog nemt udrede Tankerne
og derved sætte os ind i, hvad man h a r
drøftet paa de Møder, der gik forud for
Klubbens Oprettelse. Desuden giver Frem
stillingen h eraf et livfuldt og karakteristisk
Billede af Tidens Tænkemaade.
Som det almindelige Forsvar for Klub
berne slaar man for en Sikkerheds Skyld
først fast, at Mennesket er skabt til Selskab;
»thi vi er fødte med adskillige Sindslidelser
og Tilbøjeligheder, som uden Samkvem med
Medmennesker skulde blevet os skadelige
og have g jo rt os til de elendigste Væsener
paa Jorden.« Man er enten forfængelig eller
svag, naar man ikke søger Samkvem med
Medmennesker. Den forfængelige bliver i
sin Ensomhed knarvorn, sær og overvur
derende sig selv, han bliver bitter og sur