38 / 287
35
al' Mine, hans graa Haar bliver ham tunge,
hans Livs Aften kold og skummel, og ved
hans Dødsseng møder »den fordrende Men
neskelighed« op og bebrejder ham , at han
T
hom as
T
h a a iiu p
.
»begrov sit Pund«. Hvad den svage angaar,
vil han snart føle sig unyttig for Verden
og sig selv til Byrde. Derfor er det alle
rede nødvendigt at slutte sig sammen. Vi
kan ogsaa se, at Udelukkelsen fra menneske
ligt Samfund er et Onde, som virker ube
hageligt og mod Naturens Følelser og derfor
anvendes som Straf. Saaledes er denne Drift
til Samvær i Mennesket Moder først til Sta