40 / 287
37
for Fraadserens og Drankerens Gane, saavel
som dem, der kan kildre Spillerens misunde
lige Vindelyst«. Man bestemmer intet at ofre
eller ødsle paa udvortes Glimmer, men intet
at spare paa nødvendig Bekvemmelighed.
Medlemmerne maa hellere vælges efter de
res Alder end Stand, dog bør enhver have
»en saadan Stilling i Staten, som forudsæt
ter den Grad af Oplysning og Levemaade,
der udfordres til Begrebet
0111
et velopdra
gent Menneske«.
Naar man h a r fastslaaet disse ret nega
tive Bestemmelser, gaar man over til det
mere positive: Klubben skal have »faa, men
sande Højtider, mandig Glæde skal være
dens Ilovedøjemed, ikke Betlernes Mængde.
Velgørenhed skal adle dem, Digte og Tone
kunstens Værker opmuntre og forskønne
dem«.
Saaledes var altsaa Planen, og saalænge
der var saa faa Mennesker som 24, blev
ingen Love skrevne, og denne Klubbens før
ste Dage skildres som dens Guldalder. Jacob
Drejer kan selv faa Ordet og fortælle, hvor
ledes det gik til:
»Lig hine Barndommens de blide og glade
Dage hengled Selskabets de første Barndoms
Dage, m untert henspøgtes Aftenerne, de faa
Brødre kendte hverandre saa nøje, at intet
Ord havde nødigt at vejes, man legte som
Børn, man opfandt Gaader, man eerteerde
i rimede og urimede Impromptuer, man
gættede, man gjorde Viser, man spilte Ko
medier, kort, efter fuldendt Dags Arbejde