90 / 287
87
han havde noget, sine Penge ud til andre,
og det var ikke altid, at han fik dem igen.
Hans Dagbog, der tillige er hans Regnskabs
bog, lindes paa det kgl. Bibliotek, det frem-
gaar deraf, at hans Vaskerkone endnu ved
hans Død skyldte ham 5 Rdl., saa langt ud
rakte hans Hjælpsomhed. Derfor var ogsaa
alle omhyggelige og gode mod Storm; var
han syg, hvad han navnlig fra 1785 hyppig
var, kom hans Venner altid og saa til ham ;
kunde de bringe ham noget lækkert, gjorde
de det gerne; thi han var en stor Lækker-
mund. Det var ikke alene den unge Oeh-
lenschlåger, der i Slutningen af hans Liv
bragte ham Frugter; mange af hans Venner
sendte ham gode Sager, og han noterer i
sin Dagbog omhyggelig disse smaa Opmærk
somheder lige fra den mindste Portion Rød
grød. Kom han saa syg og daarlig i Klub
ben, sad han ganske stille. »Megen Sang i
Klubben, men jeg svg,« sukker han. Saa
hyggede hans Venner om ham , især
Fry
-
densberg
, og der var ingen Ende paa deres
Omhu.
Da
Edvard Storm
den 16de Marts 1782*
*) Naar man hidtil har ment, at
E dvard Storm,
der ikke var Medlem af »Det norske Selskab«, for at
vise sine Sympatier for Ewald meldte sig ind i det
danske Litteraturselskab, er dette altsaa ikke rigtigt.
Dels var — som ovenfor sagt — det danske Litteratur
selskab aldeles ikke stiftet som Værn for den ewaldske
Muse, dels har Edvard Storm
aldrig været Medlem a f
det;
havde dette nemlig været Tilfældet, var han eo
ipso i 1775 blevet Medlem af Drejers Klub og havde
ikke 1782 behøvet at melde sig ind; i 1782 var Littera
turselskabet jo ikke mere til. Mon ikke Misforstaaelsen
stammer fra, at Edvard Storm ligesom Litteratursel