88 / 287
i Begyndelsen de literæ re Spørgsmaal, og
senere gik det løs paa pædagogiske Sager.
Det er sandsynligvis nok omkring Storms
Bord, at den godt og vel halve Snes Menne
sker, der med
Tode
i Spidsen drøl'tede Op
rettelsen af Selskabet for Efterslægten, har
forsam let sig. Som alle Steder, hvor Edvard
Storm kom , gjorde hans livlige Aand og
elskelige Personlighed ham hurtig til Lede
ren og Midtpunktet, uden at han , hvis Be
skedenhed var anerkendt af alle, selv gjorde
nogetsomhelst for at skubbe sig frem. Det
hed sig, fortæ ller Rahbek, at, naar Klubben
flyttede, maatte man altid skaffe en Vindus-
krog til Wadum og hans Kreds og en Kak
kelovnskrog til Storms Bord. Dette, at han
søgte Ly i Kakkelovnskrogen, hænger sam
men med den hjemlige Hygge, Storm for
stod at sprede om sig. Han havde jo intet
Hjem selv paa den Tid. I hans Hjerte levede
endnu hans Livs store Sorg: Ungdomskær
ligheden til Ragnhild*) døde aldrig der; til
han fik sine Drenge at frede om, var der
tom t
0111
ham, og Savnet voksede sig større
og større. Isæ r om Eftermiddagen, naar
Mørket begyndte at falde paa, følte han sig
alene; saa gik han hen i Klubben, og lier
var han som hjemme. Her nød han sin ta r*) Storm var i sin Ungdom forelsket i en Bonde
pige,
R agnhild Ilam m er;
men hans Fader, der var
Sognepræst, vilde ikke tillade en »Mesalliance«; de blev
begge deres Ungdomskærlighed tro; men medens Storm
forblev ugift, giftede Ragnhild sig senere. Se nærmere
herom i Fr. Nygård: Efterslægtselskabet og Edvard
Storm. S. 22 ff. '