260 / 299
S I G U R D J E N S E N
drivhus på kirkegården fremførtes følgende kulturhistorisk interes
sante bemærkning: »På kirkegårdene, navnlig Vestre kirkegård,
er i de sidste par år forbruget af etårige blomsterplanter til plant
ning på gravsteder stærkt tiltaget, medens der tidligere sjælden
blev plantet andet end roser og undertiden lidt flerårige blomster
planter. Denne begyndende tendens hos publikum til at ønske
mere afveksling og større farverigdom ind i gravstedsbeplantnin
gen er det naturligt for begravelsesvæsenet at støtte«. Vestre kirke
gård skulle herefter ikke blot forsyne sig selv med planter, men
også levere til de øvrige kirkegårde i byen. Der skulle kun tiltræk
kes planter til brug på de gravsteder, der blev vedligeholdt af
kirkegårdene. Det var således ikke meningen at påføre de private
handelsgartnere konkurrence, tværtimod. Det synspunkt blev
fremført, at det ville gavne gartnerne, hvis det blev stadig mere
almindeligt at anvende blomsterplanter på gravene, og det var
sikkert rigtigt. Med det omtalte drivhus var begyndelsen gjort til
det blomstergartnerikompleks, der nu findes på kirkegårdens om
råde.
I det hele blev der gjort stadig mere ud af kirkegårdens beplant
ning. I en artikel i dagbladet »Kjøbenhavn« af 2. juli 1905 blev
Vestre kirkegård kaldt byens smukkeste park, og artiklens forfat
ter, magister
Viggo Bierring,
beskrev, hvorledes terrænforholdene
var »ypperligt benyttede«, og hvordan alt var præget af både
frodighed og orden. Der var alle mulige slags træer og buske,
sjældne arter såvelsom mere gængse. Der var duft og fuglesang,
og haven havde sine egne små blinkende vande, medens man i det
fjerne kunne se Kalvebod strand og bag det Amager.
3 8