266 / 299
S I G U R D J E N S E N
nåletræer af mange forskellige arter og det tæt derved liggende
stenhøjsanlæg med dets rige beplantning. Flere af kirkegårdens
afsnit fik efterhånden helt skovkarakter, fordi man beplantede
alle forsømte linie- og frijordsgrave med træer, både løv- og nåle
træer. Når et sådant kvarter på ny skulle tages i brug til begra
velser, blev der foretaget en grundig udhugning, men enkelte af
de smukkeste og mest veludviklede træer fik gerne lov til at stå
tilbage, hvad der naturligvis var med til at give kirkegården dens
særlige karakter.
Den tid, da gravene på Vestre kirkegård kun måtte forsynes med
et beskedent trækors, var forlængst forbi. Med indførelsen af fa
miliebegravelser var kommet opstilling af stenmonumenter, ofte
i særdeles bekostelig udførelse. Hver tid fulgte naturligvis sin smag,
og moderne skiftede. I årenes løb har der nu og da været bevægel
ser i gang for at få mere smagfulde monumenter (d.v.s. monumen
ter, der i højere grad passede til den pågældende tids smag),
og i årene efter i. verdenskrig var der ligefrem planer om at lave
en kommunal præmiekonkurrence med tilknytning til Vestre
kirkegård. Men det blev dog ikke til noget.
En kunstnerisk udsmykning af kirkegården som helhed fik man
i 1929, da
Svend Rathsacks
bronzefigur »Moder Jord« blev opsat
over hovedindgangen. Den blev skænket af Københavns kom
munes kunstfond.
I mellemkrigsårene var antallet af ligbrændinger jævnt sti
gende (i 1939 ca. 30 pct. af de i København døde personer),
og i 1929 blev der, som tidligere omtalt, bevilget penge til anlæg
af en urnehave på Vestre kirkegård. Man valgte at placere den ved
den firkantede dam i nærheden af hovedindgangen. Denne var
omgivet af skråninger, som hidtil havde været benyttet til bøme-
begravelser. Men de var nu hjemfaldne. Indtil da havde det været
sådan, at hvis man ønskede at erhverve et urnegravsted på Vestre
4 4