264 / 299
S I G U R D J E N S E N
dredskiftet blev den gamle strækning gennem Valby bakke imid
lertid taget i brug på ny, først til en godsbanelinie, senere til hoved
linien for persontrafikken. Så skulle der imidlertid oprettes en ny
godsbanelinie, og den måtte lægges syd om Vestre kirkegård, hvad
der kostede kirkegården arealafståelser ( 1 904-06). Den fik imidler
tid nye væsentlige udvidelser i i92o’rne. Det skete i to etaper, den
første i 1920.
Vest for kirkegården mellem Vigerslev Alle og godsbaneterrænet
fandtes et langt smalt ubebygget areal, tilhørende kommunen.
Det var i sin tid udgravet af statsbanerne og lå meget lavere end
den tilstødende kirkegård. Midt gennem det var der projekteret
en hovedvej, som i forlængelse af Skovbogårds Alle skulle forbinde
Søndermarken med en påtænkt strandpark ved Kalvebod strand.
Denne vej var tænkt indrammet af »herskabelige villaer«. Begra
velsesvæsenet ville gerne have kirkegården udvidet indtil vejen,
og det ville bedst kunne ske ved et terrasseanlæg ned mod denne.
Man var klar over, at fremgangsmåden måske ikke gav den aller
største gevinst rent udnyttelsesmæssigt, men der kunne opnås en
meget smuk landskabelig virkning. Til gengæld for dette kom
munale areal skulle kirkegården afgive jord til kommunen til et
vejanlæg syd om kirkegården, mellem denne og godsbanen. Da
magelæget var i orden, gik man i gang med terrassearbejdet, det
viste sig at blive ret dyrt, men til gengæld skaffede det ikke så helt
få begravelsespladser, og visse tanker, der havde været fremme om
at skaffe jord til en helt ny københavnsk storkirkegård, kunne
derfor lægges på hylden. løvrigt gav terrasseanlægget beskæftigelse
til mange arbejdsmænd på et tidspunkt, hvor der var udsigt til
betydelig arbejdsløshed. Anden etape i kirkegårdens udvidelse
fandt sted i 1927. Da erhvervedes endnu nogle kommunale arealer
til terrasseanlæggets færdiggørelse. Hele dette store anlæg blev
derefter udført efter en samlet plan af kirkegårdens arkitekt, Holger
4 2