72 / 299
R E D A K T I O N E N
Renteskrivere, som de kaldtes, som ikke bleve andet end Rente
skrivere deres hele Liv igjennem; derfor voldte ogsaa denne For
fremmelse ikke liden Sensation og Misundelse. »Jeg gratulerer
Ma Souer« sagde min Moders Cousine, »jeg seer at hendes Mand
er bleven Kammerraad, ja han var da rigtignok den sidste af de
udnævnte«, trøstede hun sig selv med.
Det at min salig Fader var bleven Chef for det vestindiske
Contoir foranledigede megen Forbindelse med Vestindien og med
de hertil ankomne Vesti [n] dianer. Disse sidste havde alle noget
med Regjeringen at afhandle, noget at andrage paa eller noget at
søge om, og saaledes var min Fader en vigtig Mellemperson, mere
indflydsrig end han vilde være bekjendt, eller maaske selv troede,
men de Fremmede vidste godt at bedømme Forholdene og derfor
feterede de Hr. Kammerraaden og hans unge Frue, som kom
meget i Selskaber og vare nøje alierede med de Nullyerne, Vind
erne, Motheme, Brettonnerne, Heyligerne og andre fornemme
indiske Familier. Med min Faders Udtrædelse af Rentekamret
ophørte vel tildels den Indflydelse som Conferentsraad Prætorius
kunde have paa hans C ariere, maaske var denne allerede da
ifærd med at trække sig tilbage,30 men min Fader havde en endnu
mere formaaende Velynder i Collegiets chef Grev Adam Moltke,3'
som gjorde meget af ham og udentvivl vilde trække ham ind i
selve Collegiet. Dette var upaatvivleligt ogsaa skeet og han var
rimmeligvis i en ung Alder bleven en af Collegie Herrerne dersom
ikke Grev Moltke var død og ved hans Død gik hele Projectet,
som allerede var kommet saa vidt at Man saae paa Vigogne
Klæde'ih til Brug ved de forestaaende Audienser, tilbage. Min
Fader besluttede at blive i sin nærværende Stilling og paa anden
Maade at anvende Tid og Kræfter til sin Families Bedste.
Som Contoirchef havde min Fader, med adskillige med denne
Stilling forbundne Udgifter, ikkun en Gage af iooo Rd. Vel var
70