78 / 299
R E D A K T I O N E N
Grandmama, eller troede ikke at gjøre det, maaske fordi jeg af
hende fik det eneste Ørefigen som jeg mindes i mit Liv at have
faaet, og det for at have veltet en lille Flødepotte. Saadanne Ideer
kan Børn have og en saadan Barnegrille maae det sagtens have
været, thi den kjære Grandmama var en hjertensgod Kone, som
kaldte mig sin lille Niklere; hvorimod hendes Søster gamle Tante
Holm sagde til mig »der kommer Niels min Fader«, thi af denne
min Oldefaders Navn Niels var det at mit Navn Nicolai var
lavet.
Til min Grandpapa husker jeg ikke ret meget, uden at han hver
Middag jeg var der gav mig det sidste af det Glas Vin han drak
og hvorudi det Stykke Sukker som han kom deri endnu laae usmel-
tet og at han, efter at have spist satte sig paa sit Contoir i sin Leh-
nestoel, med en Kridtpibe i Munden og som, naar han slumrede
tabte den, som næsten altid skete, gik i Tusinde Stykker. Stundom,
men ikke ret ofte, fik jeg lov Lov at følge med de Gamle, naar de
kjørte til Bryggervangen12 eller til deres lille Stæd i Valdby. Dette
lille Stæd havde min Bedstefader kjøbt i et af Aarene 90, og ladet
det istandsætte efter sin Smag, men vi Børn holdt ikke saa meget
af at komme der, som af at komme til min Faders Bondegaard i
Vandløse. Denne Gaard kjøbte Fader, som allerede berørt, til sin
Fornøjelse, lod Bygningerne meget forbedre og en stor og smuk
Have anlægge og det var en sand Glæde naar vi om Søndagen
skulde derud. Mine Forældre holdt ingen Heste her i Byen, men
de havde en stor rummelig Holstensvogn,43 ret en Familievogn, og
til den lode de et Par Heste komme fra Gaarden. Een Gang i det
Mindste har jeg tilbragt en Nat derude og den Aften kom den
lange Capitain Lind, som havde et godt Øje til min ældste Søster,
spadserende derud, men mine Forældre syntes ikke om det Frieri
og lange Lind har vist den Aften mærket at han ikke var velkom
men, i det Mindste mærkede jeg det. Disse Farter til Gaarden
7 6