77 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
paa Raffinaderiet og ved denne Bopælsforandring syntes en hel
digere Stjerne at have lyst for dem, thi naar jeg undtager den før
ste lille Andreas Evalds Død, strax efter Indflytningen, torde de
første Aar være henlevet uden egenlige Bekymringer eller Sorger.
Min Fader syntes at have gjenvunden sit Mod og sin Kraft, og
min Moder var da i sin Virksomheds hele Fylde. En saadan kunde
ogsaa gjøres nødig, thi i Sandhed det var et talrigt Hus som hun
bestyrede, thi det bestod foruden af Mand og Kone, af 10 Børn,
2 Pensionairer, 1 hjemmelogerende Contoirbetient, 1 Husjomfru,
1 Tjenner, 2 Tjennestepiger og 2 Ammer.
Det torde her være Stædet at tale om vore huslige Indretninger,
saaledes som de i min Barndom fandt Stæd, og om de Personer
som Huset bestod af, forsaavidt disse ikke før ere omtalte og over
hoved er Omtale værd. Lige siden mine Forældres Giftermaal havde
det været Sædvane at de hver Dag spiste til Aften hos de Gamle
i Bryggergaarden og denne Skik vedblev lige til 1799, da min
Grandpapa døde. Senere fulgte en af mine ældre Søstre efter Om
gang med, hvorimod vi 3 Yngste, det vil sige Stine, Andreas og
jeg skiftedes til at tilbringe den hele Dag, fra Middag til Aften i
Bryggergaarden hos de Gamle, »hvem af Eder skal paa Christians
havn i Dag« spurgte Moder og vi, som vidste hvad hun meente, und-
lode naturligvis ikke at besvare hendes Spørgsmaal, men hvorfor hun
kaldte Bryggergaarden Christianshavn, kunde jeg slet ikke begribe,
men senere begreb jeg det derimod godt, det var Reminicenser
fra den Tid hun boede ved Børsen og saaledes betegnede sit Ung
doms Hjem. Jeg kan ikke sige at disse Besøg hos mine Bedstefor
ældre behagede mig synderligt; det gik an saalænge min nest æld
ste Søster Thrine, som de havde taget til sig, for hvem de sørgede
og hvem de ogsaa giftede bort og udstyrede, var der i Huset, men
siden fandt jeg det eensomt, kjedede mig og længtes efter at
komme hjem; ogsaa stoed jeg mig ikke synderligt godt med min
75