K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
behøver jeg neppe at bemærke, og jeg skal nest at anføre at han
talede frisisk med sine Forældre og sin Søster, i Henseende til hans
lingvistiske Kundskaber ikkun tilføje, at hans franske Sproglærer
eller Parleur var en Gasgogner af simpel Extraction, og at han
efter ham havde faaet en proviciel Udtale, saaledes sagde han al
drig Savoir men Savoær o.s.f. løvrigt var han en Mand af Dan
nelse og Intiligence, havde et godt Bibliothek, som vel for en stor
Del bestoed af juridiske Skrifter, men iøvrigt af historiske og sta
tistiske Værker i de 4 sædvenlige levende og nogle døde Sprog. At
en saadan Mand ikke kunde være ligegyldig for sine Børns Opdra
gelse og Lærdom er begribeligt, og i de første Aar af sit Ægteskab
morede det ham selv at læse med sine Døttre, af hvilke han vare
paa Veje at gjøre en Blaastrømpe af den Ældste. Hun glemte
imidlertid snart sit Latin da Faderens tiltagende Forretninger for
bød ham at fortsætte Undervisningen og da dette blev Tilfældet
bestræbte han sig at forskaffe dem andre Lærere. Han har imid
lertid neppe været heldig med sine Bestræbelser.
Hvorledes dette mislykkedes med Frangoisen have vi allerede
hørt, og med de Lærere som bleve antagne var det nok heller ikke
saa synderlig bevendt; maaske saa Man ret meget paa godt Kjøb
og maaske forstod Man ikke rigtigt at behandle de Mænd som Man
anbetroede et saa vigtigt Hverv. Saaledes mindes jeg at det er ble
ven fortalt, at en af Lærerne som ofte var i Pengeforlegenhed fik,
naar han sendte en af sine Elever ind med Anmodning om et For
skud, med Pengene det Svar tilbage fra Moder: »her var det for
langte for denne Gang, men en anden Gang maatte han ikke
komme igjen med en saadan Begjæring«. At mine Søstre havde
en Lærer i Dans er allerede berørt og desuden havde de en Lærer
i Tegning, en Person ved Navn Damm, som de ikke var langt fra
at have til bedste og som iøvrigt bragte Billetter mellem deres og
den Prætoriske Familie. Denne Prætorius,53 Chef for et stort og
6
8
l