86 / 299
R E D A K T I O N E N
stad var en maadelig Student og jeg kan ikke indsee nogen anden
Grund til at han blev vor Lærer end den at han var vor Husjom
frues Broder, det skulde da være det at han lod sig nøje med en
maadelig Betaling havde bidraget dertil. At han ikke stak dybt i
Kundskaber var slemt, men nesten værre var det at han slet intet
Føhr havde paa at bibringe Børn det lidet som han selv vidste,
ogsaa var han gnaven og fortrædelig, og fortalte altid os Børn at
vi stoed uendelig lagt tilbage for Børnene i Grosserer Friis Hus.
Dette sidste var upaatvivleligt ikke sandt, thi Friis.s Børn vare i
det Hele ingenlunde gode Hoveder, men Læreren holdt mere af
den Familie end af vor, blev maaskee der bedere betalt og nød der
megen Giæstfrihed og mange Fornøjelser. Det var især min Sø
ster Stine og hendes Mangel paa Talent i Regning der voldte ham
Ærgelse, saa at hans Søster, der sad med sit Syetøj i samme Stue,
ofte udbrød »Stine du sætter min Broder mange graa Haar i Ho
vedet«. Det var vel til Gjengjæld for disse graa Haar at Herr Præ-
ceptoren vilde berøve Stine hendes brune, thi i Regnetimen var
hans Haand uafladelig beskæftiget med at rykke hende i Haaret,
hvorud han opnaaede en stor Færdighed og omsider behandlede
Sagen tactmæsigt, men Stine aflærte ham snart Melodien til Or
dene »jeg skal paa min Ære nakke hende« og da hun først var
kommen saa vidt blev Straffen ikke Synderlig smertelig.
At en Familie som vor i Aarene nogle og 90 behøvede meget og
maae have kostet mange Penge er klart, men heldigvis syntes min
Faders Omstændigheder siden Deceniets Begyndelse betydeligt at
have forbedret sig. Den Reaction som havde taget sin Begyndelse
med den Americanske Krigs Slutning var ophørt og Danmarks
gunstige polittiske Stilling, i de Krige som ledsagede den franske
Revolution indvirkede fordelagtigt paa alle Handelsforetagender
og navnligen paa de som fandt Stæd mellem Moderlandet og de
vestindiske Collonier. Min Faders Forretninger tiltoge betydeligt
84