91 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
mindre godt var denne Mangel paa Opmærksomhed mod hende
ikke saa snart bleven glemt, men en rig Frier til en Datter er altid
velkommen, og da Bryllupet var holdt den 22 Februar 1797
hos de Gamle, som ogsaa bekostede Udstyret, drog henimod
Sommeren Moderen og Bedsteforældrene til Vosborg, med de
unge Folk. Det følgende Foraar gjorde min Fader, ledsaget af
sine tvende Døttre Christine og Dorthe en Reise til Jylland, og
denne for begge Døttrene saa behagelige Reise, ansaae sidstnævnte
altid som et Lyspunkt i sit ellers temmelig glædestomme Liv. Efter
Hjemkomsten fra Jylland, men dog rimmeligvis først hen ad Vin
teren havde min Fader en meget smertelig Gigtsygdom, og om-
trænt paa samme Tid, dog vel først i Aaret 1798°° indtraf en
Handelscrise, som rystede saa godtsom hele Handelsverdenen og
voldte min Fader mange søvnløse Nætter. Saadanne Handels-
criser, som i en Række af Aar kunne udeblive, men som sikkert
atter, før eller senere vende tilbage, og gjerne stærkere jo længer
de ere udeblevne, ere Handelsmandens onde Aander, og for de
Lidelser som de paaføre har han kun en meget ufuldkommen Er
statning, i de maaske noget bedere Vilkaar, som han nyder fremfor
andre Medborgere af lige Stand, Vilkaar, som af de der staae
uden for, gjerne overvurderes og ofte misundes. Jeg var den Gang
kun et Barn og begreb ikke hvori Sagen egenlig stak, men jeg
mindes godt hvor mørk og kummerfuld min Fader den Gang
saae ud, isærdeles erindrer jeg hans Ansigtstræk og hans Stemme
en Middag da han kom hjem og sagde »nu er Prætorius da ogsaa
falit«. Bankerotter, hørte da til Dagens Orden, de ældste Huse
bleve rystede og hvad der ikke var grundfast faldt overende,
saavelsom de der arbeidede over deres Kræfter. Dette sidste var
Tilfældet med Prætorius, der var en driftig og kundskabrig
Kjøbmand, men han gik temmeligt stærkt paa Tøjet, som Man
siger, og derfor ikke kunde bære Følgerne, hverken af denne
89