94 / 299
R E D A K T I O N E N
var confirmeret hjalp han min Bedstefader med Indpakning af
Varer, hvortil han havde Haandelag, og da den Gamle gjerne
saa ham om sig og bedere kunde lide ham end Fritz eller Lausen
eller hvad de andre Contoirbetiente monne hedde, saa tog han
ham ind med sig, for at conferere og senere føre Copiibogen. Paa
den Maade blev han Contoir Betient, men var dog heller ude end
inde og vilde gjerne være til Nytte naar han kunde. Forresten var
han ikke uden naturlig bon sens og hans Svar vare stundom
ganske træfende. Saaledes var han engang ude i Valdby med min
Søster Thrine og et Par af de Yngere, det var kort efter at Stædet
derude var kjøbt og de havde adskillige Ting at bringe i Orden,
saa at Tiden til Portspærren nærmede sig. Da de kom til Vester
bro til Bager Hamborg'2 holdt Vognen, da de skulde bringe noget
Hvedebrød fra denne ogsaa i de Dage yndede Bager, og Poul
stod af for at faae dette besørget, men neppe var han af Vognen
før det faldt Thrine ind, at de hvis de skulde vente, neppe vilde
komme ind uden at betale Portpenge, hun lod derfor Kusken
strax kjøre og da Poul siden kom gaaende med Brødet til Bryg-
gergaarden undskylte hun saa temmelig løseligt at de vare kjørte
fra ham og tilføiede, »det var dog Synd at betale de 12 skilling«,
saa meget beløb Bompengene for Chaisen, »vi kunde jo faa 12
Lyngby Tvebakker'3 derfor«, »saa skulde« svarede Poul »Grand
papa heller reent have ladet være at kjøbe Valdby, hvormange
Lyngby Tvebakker kunde vi da ikke have faaet«. Denne Poul,
eller som han siden blev kaldet, Thestrup, flyttede altsaa med
Contoiret, og han var før min Broder Andreas og jeg kom saa
vidt, den eneste Hjælp som min Fader havde til at bestyre Husets
Forretninger. At han længtes efter at hans ældste Sønner skulde
voxe til, for at de kunde hjælpe ham at bære Byrden, er begribe
ligt, men det skulde nu ikke være saaledes, og vi skulde snart er
fare hvorfor han endnu i mange Aar maatte hjelpe sig ene med
92