96 / 299
R E D A K T I O N E N
Da det under disse Omstændigheder var fornødent at adsprede
hende saa blev der i den øvrige Deel af Sommeren foretaget
uendelige Kjøretoure i Kjøbenhavns Omegn, i mange Miles Om
kreds, og fra den Tid forskriver sig de uafladelige Skovtoure,
som vare saa gjængse i vor Familie og som vedvarede saa længe
min salig Moder kunde disponere over Heste og Vogn.
Vinterens Rolighed gav min Moders Sorg fornyet Næring og
denne blev yderligere forøget ved den yngste Søns Død, som ind
traf i Foraaret 1799. Mine Forældre havde af 7 Sønner saaledes
ikkun 2 tilbage, nemlig Andreas og mig, og det var ikke saa
underligt at de og navnligen Moder bleve ængstelig omhyggelige
for os, imidlertid udartede denne Ængstelighed aldrig til Kjælleri,
og det var vor Lykke, i hvorvel det for Øjeblikket er endnu ube
hageligere for Børn at være underkastet et uafladeligt Tilsyn naar
dette Tilsyn, og den Generthed som det foranlediger, ikke paa en
Maade erstattes dem med Ømhed og Eftergivenhed.
I Aaret 1799 indtraf vore Forældres Sølvbryllupsfest, men den
blev ikke høitideligholdt, da min Moder i Selskab med min Bed
stefader og mine to Søstre Christine og Stine tiligt om Foraaret
foretog en Reise til Vosborg. Søster Thrine ventede sin Nedkomst
med sit andet Barn, men saa tiligt end Reisen paabegyndtes var
hendes Datter Christine, siden min egen kjære Hustru, allerede
født da de Reisende i Mai Maaned kom til Vosborg, efter en be
sværlig Reise, thi Aaret var meget seent og Sne og lis endnu ikke
forsvunden; jeg erindrer at det i hint Aar snete stærkt endnu i Mai
Maaned. De Reisendes Ophold paa Vosborg, hvorfra de desuden
besøgte Slægt og Venner i Thy og paa flere Stæder, trak ud og
den 21 Juni døde min Bedstefader pludselig af Asthma, og blev
begravet paa Ulvborg Kirkegaard. Efter Begravelsen forlod Mo
der, som var dybt rystet, med sine to Døttre Vosborg og traf
sammen med Fader i Christiansfeld, hvortil han var reist dem
9 4