101 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
gen, det var ikke et reent ublandet Himmerig, saaledes som jeg
havde ventet det, men et saadant var det dog noget nær.
Fejler jeg ikke gik Reisen først gjennem Christiansfeld til Dage
bøl, og der saae jeg for første Gang i mit Liv min Faders Moder,
hun døde endnu samme Aar, henad Efteraaret, saavidt jeg erin
drer; ogsaa min Faders Søster og hendes Mand lærte jeg at kjende,
og den sidste beskæftigede sig meget med os Drenge. Fejler jeg
ikke vare vi kun tre Dage paa Dagebøl, og da vi, efter om For
middagen at være kjørt derfra, hen ad Aftenen holdt stille uden
for et ganske anseligt Hus spurgte Moder en Mand som traate ud
derfra, om vi kunde faa Herberge der i Nat. Et saadant Spørgs-
maal havde jeg endnu aldrig hørt og jeg fik først senere at vide
at vi befandt os hos Faders Svoger, Degnen Johansen i Burkarl.
Om hans Søn den nuværende Degn var hjemme erindrer jeg ikke
bestemt, men vel husker jeg at der var en Datter i Huset, som var
saa underlig klædt, syntes mig, og som under Maaltidet fraperede
mig med den Begiæring »Maa Æ be om Teller«. Da vi kom til
Ringkjøbing bragte gamle Fader Tang os endnu paa Vognen Hil
sen fra Vosborg og fra en Dreng, som Søster Thrine nogle Dage
i Forvejen var nedkommen med, og hos ham og især hos hans Bo
svend behagede Opholdet mig særdeles godt. Noget sær mærkeligt
forefaldt ellers ikke paa Reisen, og vi kom hjem efter en Fraværelse
af omtrænt fem Uger.
At Skolegangen efter en saadan Reise ikke smagte godt er be
gribeligt, og det torde ogsaa være et Spørgsmaal om det var saa
ganske rigtigt saaledes at adsprede Drenge paa Andreas’s og min
Alder, men Sagen var vor Moder torde ikke lade os af Syne og
vor Lærdom var, om end ikke hende ligegyldig, dog af en under
ordnet Vigtighed. Der var kun een af alle mine Characterer, dem
jeg, da de sædvanligvis vare gode, ikke glemte at raportere hende,
7
*
9 9