100 / 299
R E D A K T I O N E N
eget Tykke have været en interresant Dag, og i Sandhed skamfuld
risiqverede han ikke at blive, thi Frygt syntes at være aldeles
bandlyst. Hvad mig angaar da var dette naturligvis mig forment
og alt hvad jeg fik lov til var, at følge med Fader paa Vejen som
gaar til Lange Linie, hvor vi hørte Skudene og saa Røgen. April
Dagenes Uro svandt hen, Efterretningen om Kaisermordet indløb
fra S. Petersborg, og alt tydede hen paa at vor, allerede den Gang
svage og kraftesiøse Regjæring, ikke vilde æntse det udgydte Blod,
men gjøre alt for atter at erhverve Rolighed og faae Fred med det
stolte Albion, og under saadanne Omstændigheder var det ikke
synderlig betænkeligt at paabegynde den allerede længe paa
tænkte Reise. Rigtignok begriber jeg nu ikke hvorledes min Fader
torde vove at forlade sine egne og Andres Forretninger og under
sin Fraværelse overdrage disse til Thestrup. Men havde jo lovet
ikke mere at lade Moder reise allene og hun maatte og vilde reise,
trængte vel ogsaa desuden dertil, og saaledes blev det smukt at han
for hendes Skyld satte alle andre Hensyn tilside. Det er mig heller
ikke bekjent, at der under hans Fraværelse indløb noget særdeles,
som oversteg Thestrups Kræfter, men at Alt heldigvis gik sin jevne
Gang, uden Skam og uden Skade. Paa denne Reise ledsagedes vore
Forældre foruden af Søster Dorthe ogsaa af Andreas og mig og
saaledes kom jeg i mit n te. Aar til at foretage min første jydske
Reise.
Hvormeget jeg glædede mig ved Tanken om denne overgaar
enhver Forestilling. Maaneder i Forvejen sysselsatte den mig
baade Dag og Nat og naar jeg paa Vejen til eller fra Skolen78
passerede Brogaden og tænkte paa at jeg giennem denne Gade
skulde paabegynde Reisen, en Reise til Jylland, svimlede det nesten
for mig. Det gik imidlertid mig som det gjerne plejer at gaae med
saadanne Glæder, Virkeligheden svarede ikke ganske til Forventnin
98