98 / 299
R E D A K T I O N E N
vand, tog det længer Tid, dog kom ogsaa han sig fuldkomment
ved hendes simple Hjælpemidler, som hun selv tillavede og hvortil
hun, da hun nogle Aar derefter døde, testamenterede min Moder
Recepterne; men hvor disse endeligt ere bievne af veed jeg ikke.
Da jeg var rask og Andreas i god Bedring foretog vi med vore
Forældre en lille Reise til Korsør, hvor vi mødtes med Søster
Tang og hendes Mand, som vare reiste fra Hjemmet for at aflægge
et Besøg i Kjøbenhavn, men jeg husker ikke meget til denne Reise,
hvis Indtryk paa mig formodenlig er bleven udslættet af den store
Reise som neste Aar blev foretaget til Jylland.
Da der efter Hjemkomsten fra Korsør igjen skulde tænkes paa
Skolegang, opflyttede vi os selv, jeg mig i tredie og Andreas sig i
fjerde Klasse. V i meente at Inspecteur Buli havde sagt, at dersom
vi havde kundet bivaane den Examen, som vor Sygdom havde
afholdt os fra, vilde have gjort et saadant Avancement, og da det
ikke var vor Skyld, tænkte vi vel, at vi ikke kom til Examen saa
var intet naturligere end at vi, i det vi toge hans Ord for gode
Vare, selv besørgede Opflytningen. Det var Drenge Raisonement,
men det mærkeligste ved Sagen var at Man loed det bero dermed
og lod os blive hvor vi havde plasseret os selv.
Min Bedstefaders Død og hans Enkes tiltagende Svagelighed,
som foranledigede at Børnenes Middagsspisninger og de daglige
A ftensmaaltider i Bryggergaarden ophørte, volte ogsaa at det lille
Stæd i Valdby blev overdraget til mine Forældre, eller rettere til
min Moder, thi hende var det egenlig som forestod det Hele; og
derfor sagde min Fader, at han var i Besøg hos Husmandskonen
i Valdby. Dette var en Adspredelse for Moder, som siden hun
ikke kom længer ud paa Gaarden og var bleven kjed af Skov
tourene, behøvede et Stæd hvor hun med sin sædvanlige Virk
somhed kunde ordne alt; imidlertid troer jeg dog ikke at Besø
gene i Valdby stadigt begyndte før i Aaret 180 1, men det veed jeg
9 6