95 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
sine egne Kræfter. Hvad Poul fremdeles angaar da holdte vi to
Brodere meget af ham, da han var god og venlig mod os, men af
Respect tiltalte han os ikke med
du
men med
han,
da
De
blev be
funden at være for meget, og da Andreas og jeg senere, efter
Faders Død proponerede ham at drikke dus, voldte dette ham en
stor Glæde, da han dog følte sig noget generet ved at sige han
til dem som paa en Maade allerede den Gang vare hans Princi
paler og som benævnte ham med De. De Herrer Principaler følede
sig derimod ikke generet ved med Chocolade Kager, at lade sig beta
le deres Hjælp, da han studerede til sin Officerexamen, som gjorde
ham til Lieutenant ved det borgerlige Artilleri. Ved dette borger
lige Corps stod han nemlig og Capitain blev han da Man gav ham
hans Afsked, en Afsked der imidlertid gik ham meget nær til Hjer
tet. Han vedblev imidlertid sit hele Liv igjennem at være et
Apendix til Contoiret og til Bryggergaarden, saalænge Moder
ejede denne, og da den blev solgt fulgte han sin Veninde Jens
Husteds Enke. Senere udstod han en meget mærkelig Operation,
af hvilken han iøvrigt bar Meen lige til sin Død.
Den 8. Juli 1798 havde mine Forældre den Hjertesorg at
miste deres to ældste Sønner, Christen Noe og Johannes Peter,
som druknede i Selskab med Bogholder Carstensens eneste Søn
Peter i Damhussøen tæt ved Aalekistehuset.“4 Johannes var en
flink Dreng med et godt Hoved og Familiens Yndling, hvorimod
Christen ikke var saa afholdt, da han var mindre opvagt og ikke
saa behagelig i Omgang, men i Legemskraft var han en lille
Kæmpe, og neppe at styre og, regere naar han satte sig til Mod
værge. Denne sørgelige Begivenhed gjorde, som begribeligt er, et
voldsomt Indtryk paa de stakkels Forældre, især paa min Moder,
som ikke i mange Aar kunde forvinde det. Hun vilde fra det
Øjeblik af aldrig mere see den Bondegaard fra hvilken den ulyk
kelige Badetour havde fundet Sted, og hun saa den aldrig mere.
9 3