R E D A K T I O N E N
temmelig ung Alder og havde efterladt sin Enke Else Brock en
temmelig behæftet Gaard og en talrig Børneflok. Enkens Broder;
den i Aaret 1805 som Milionair afdøde Niels Brock,1,1 vilde at
hun skulde sælge Gaarden, men hun svarede ham omtrent ligesom
Kirstine Bjerregaard havde svaret Kammerraad Pehrsen, og Mor
bror Brock blev vred og trak sig tilbage. Else Fenger solgte altsaa
ikke Gaarden, heller ikke afskaffede hun noget af de Ting hendes
Mand havde efterladt hende. Gaarden vedblev hun som før at
beboe ene, Heste og Vogn, Kudsk og Tjenner beholt hun, paa en
splendid næsten stor Fod vedblev hun at leve og dog vidste hun
at ordne sine Sager saaledes, at hun kunde opdrage alle sine Børn
og ved sin Død efterlade en jevn Velstand. Vistnok vilde dette
uden gunstige Tidsomstændigheder have været umuligt, men at
hun vidste at benytte disse Tidsomstændigheder, at hun selv førte
sin Corespondence og havde Indseende med sit Regnskabsvæsen,
at hun var aarvogen, driftig og paapasselig var hendes Fortieneste
og den skal ingen kunne gjore hende stridig. Forresten var hun en
lille gebrækkelig Kone, men selv i hendes gamle Dage, da jeg
først lærte at kjende hende, fuld af Liv og Lune. I sin Ungdom
havde hun været en streng Mama, som ikke saa ganske sjeldent
revsede Sønnerne korporligt, men i de allersidste Aar blev hun
aflægs paa Sjæl og Legme og sine sidste Dage tilbragte hun vege
terende.
Den ældste af de Fengerske Sønner var druknet paa en Skøjte
tour, men den anden som hed Rasmus og var født netop som det
ringede sammen til Aftensang i Vor Frelsers Kirke, blev Theolog
og Præst. Først var han blevet kaldet til Capellan i Ringsted med
dertil hørende Anex Beenløse, men blev siden forfremmet til resi
derende Capellan ved den Kirke som havde ringet ham ind i Ver
den. Saaledes kom han fra Ringsted tilbage til Christianshavn
86