84 / 299
R E D A K T I O N E N
anseet Handelshus og som i Aaret 1823 døde som Etatsraad, var
en Slægtning langt ude, jeg troer et Nærsøskendebarn af min Fa
der, og med ham og hans Familie stod og har vor Familie, altid
staaet i venskabelig Forbindelse, snart meget, snart mindre, snart
ganske lidet, men aldrig i aldeles ingen. I den nævnte Periode var
Forbindelsen temmelig levende, og en Brodersøn af Prætorius, som
var der i Huset og som senere blev bekjendt under Navnet den
gale Henrich,54 ikke at forvexle med Sønnen af samme Navn,00
skrev med Sieur Damm, som ogsaa gav Informationer der i Huset,
et Brev til min Søster Thrine, hvori der stod »Overbringeren er
en Nar, giv ham et Ørefigen« men Damm tabte uheldigvis Brevet
paa Trapperne, før han kom ud af Porten, det fandtes af Papa,
som nu gav Henrich det Ørefigen som Bringeren skulde have haft
og udentvivl ogsaa havde fortient. At mine Søstre maatte have
privat Undervisning var nødvendigt, thi i de Aar kjendte man
endnu ikke til Pigeskoler her i Byen og de faa Opdragelses eller
Pensions Anstalter som existerede for Elittens Børn vare meget
kostbare, dog gaves der enkelte Formiddags Gouvernanter og hos
en saadan, en Madame Hoffmann,oG vare de to ældste Pigebørn
en kort Tid, men Man blev gjensidig misfornøjet med hinanden
og Tingen varede ikke længe. Min tredie Søster Christine deltog
hverken i denne Undervisning eller i en senere som fandt Stæd i
en Fuldmægtig Schlichtings Hus, hvor Madammen lærte de to
Ældste at stikke Sætter01 op, af bare Venskab og mod en contant
Betaling af 70 Rd. Christine var ellers et godt Hoved og havde let
ved at lære. Fader selv gav hende nogen Undervisning i Engelsk
og i det hele torde hun have haft flere Kundskaber end de ældre;
derimod lærte den fjerde Datter Dorthe Margrethe ikke meget,
hun havde haft en ulykkelig sygelig Barndom, var noget vanziret
af Kopper og halt. Ved denne Sygelighed og maaske ved nogen
Mangel paa Opmærksomhed fra hendes Forældre og Sødskendes
8 2