85 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
Side fik hendes Characteer en vis Haardhed og gik en medfødt
naturlig Munterhed til Grunde. Efter at hendes øvrige Søstre vare
bievne gifte blev hun allene tilbage i Forældrenes Hus, som hun i
Forening med sin Moder bestyrede, uden at hendes Opofrelser for
denyngere opvoxende Slægt tilbørligen blev paaskiønnet; hun døde
af Svækkelse i Aaret 1839 den 29. October.
Om min yngste Søster Stines Færdom og Undervisning (som
iøvrigt hører til en yngere Periode ligesom de Ældstes hører til en
som tildels er ældre end den hvormed vi for Øjeblikket beskæftige
os) kan omtrænt siges det samme som om de xAndres. Hun havde
hverken en udmærket Hukommelse eller let Opfattelsesevne, men
var dog i Besiddelse af Kræfter som Kunde have været bleven benyt
tede bedere end de bleve det, naar hun havde haft fortrinligere Fæ-
rere og Færrerinder, end en Nannestad, Martini og Fethin, en Jom
fru Nannestad og en Madame Hoffmann, thi ogsaa hun gik mange
Aar efter at de Ælderes Undervisning havde ophørt i Skole hos den
ne sidstnævnte bitterhvasse kone, og plagedes, skjøndt saa godt som
ukyndig i begge Sprogene, med at oversætte Fransk paa Tydsk.
Jeg har allerede bemærket at der den Gang ikke existerede
Døttreskoler, anderledes forholdt det sig derimod med Skoler for
Drengebørn. xAf saadanne var der i de Aaringer oprettet flere, og
blandt disse blev Efterslægtselskabets Realskole anseet for den for
trinligste. Jeg har nogen Mistanke om at Skolen egenlig havde
en større Renomée end den fortjente, imidlertid var den dog neppe
slet saa længe Digteren Edvard Storm, der var dens Inspecteur le
vede, og i hans Tid kom mine to ældste Brodere og vore Pensio-
nairer til at freqventere den. Hvem jeg skylder min første Under
visning kan jeg ikke bestemt erindre, men det kan neppe have væ
ret nogen anden end Jomfru Nannestad, og fra hendes Haand gik
jeg og min Broder Andreas tilligemed vor ældere Søster Stine over
i hendes Broders; vi kom fra Dynen i Halmen. Andreas Nanne-
G‘
83