81 / 299
K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0
anden af Børnenes Navn at bringe noget paa Papiret; »du kom
mer støjende og jeg sidder her og sveder for din Skyld« udbrød
hun, og dette havde naturligvis tilfølge at den Paagjeldende i stør
ste Stilhed listede sig bort »for ikke at forstyrre Jomfruen«. I
mange Aar var hun i vort Hus, baade i gode og i onde Dage og
sluttede endelig sit Liv i sin Søster Bispinde Boyesens Hus. Vi
Børn holdt grumme meget af hende, i særdeleshed saalænge vi
vare smaae, og at jeg som ganske lille kaldte hende Kra er egenlig
min ældste Erindring.
Den første af min Faders Contoir Betienter hedde Harpøth,01
han var den yngste Søn af en talrig Børneflok og en Fætter til Pro
prietair Tang, der som min nestældste Søsters Mand blev min Svo
ger. Harpøth var opdraget i Christiansfeld og det meste han bragte
derfra var et uudslettelig Had til »Anstalten«. Ikke meget havde
han lært og ikke heller syntes han om at bestille ret meget, hvad
han exelerede i var at liniere. Senere sværmede han for min tredie
Søster Christine, men Forældrene kunde ikke lide dette og Chri
stine brød sig ikke om ham. Han kom fra Contoiret, blev gift i
Kjøbenhavn og levede nogle Aar her; derefter drog han til Ring-
kjøbing, hvor han bosadte sig som et Slags Galanterihandler og
hvor han endelig døde. Det er hans ældste Datter Ane som blev gift
med min Søstersøn Peder Tang, Præst i Velling. Tjenneren Bry
nild Evensen var en i flere Henseender mærkelig Person, han var
fød i Norge og efter at have været mange Aar i vort Hus, mine
Forældre og især min Fader inderlig hengiven, forlod han det for
at blive i min Faders Tjenneste, som en Slags Mellemting mellem
Arbeidsmand og Pakhusforvalter. Da han som ung Mand først
kom i Huset skal han have været det frommeste Menneske, men
en hidsig Feber som han udstod forandrede hans Sind og gjorde
ham tvær og mistænkelig, saa at han fandt noget at udsætte paa
de fleste Mennesker og paastod at der kun existerede tre ski[k-
79