48 / 213
44
afbrudt en Part af den Nørre-Port her udenfor Byen, og siden
igien fremdeles opmuret” , under Bygmesteren Bertel Langes
Tilsyn.
Den af Christian den 3die byggede Port, svarede ogsaa
i andre Henseender ikke til Christian den Fierdes Ønsker.
Hans Skiønhedssands og Byggepragt har ikke kunnet tillade
en saa uanseelig Indgang til Hovedstaden. Nørreport erholdt
derfor, ligesom Aaret efter Vesterport, baade et Portal og et
Spiir. 30te Mai 1017 har saaledes „ærlig og velbyrdig Mand,
Hr. Breide Rantzow til Rantzowsholm, R idder, Kongelig Ma
jestæts Statholder, paa Hans Majestæts Vegne, giort Fortingning
med Mester Hermann Rolleflnk, Steenhugger, at han paa
hans egen Omkostning, og med sit eget Folk, skal ophugge
og forfærdige en Port af ølandske Steen, som han ved Nørre
port skal opsætte, efter det Afrids ham er antvordet; og skal
Hans Majestæt dertil lade ham forskaffe hvis Stene som dertil
behøves, saa og trende Billeder paa fornævnte Port.
For
saadan hans Arbeidsløn er ham lovet og tilsagt 200 Rdlr.”
Kongen har altsaa her benyttet en anden Steenhugger
end ved Vesterport. Decoreringen og Tømmerarbeidet sees
derimod at være udført af de samme Mestre, nemlig af Sa
muel Clausen, der I lte Aug. 161S gives ,,40 Rdlr. for den
Nørre-Port her udenfor Byen, han har stafleret og forfærdiget
for Hans Majestæt, med sit eget Guld og Farve” ; og af Vidt
Kragen, som 1618 betales „for hvis Tømmerværk han har
under Hænder at skulle opsætte og forfærdige for Kongelig
Majestæt paa den Nørreport” 1. Dette Spiir maa Sommeren
1622 være truffet af Lynilden, thi under 13de August faaer
Vidt Kragen sit Tilgodehavende „for Spirene paa Nørreport,
som af Tordenen var sønderslagen, igien at have forfærdiget” .
Samme Vidt Kragen havde ogsaa 1 6 19 for 100 Rdlr. paataget
1
lode Mai 1619 betales Baltzer Berner, Skifertækker, for „Spidsen
paa Nørreport^.