51 / 213
47
betales nemlig „for den Port for Christianshavn” , og „for 3
Piller i Graven” ; Hermann Rollefmk for „Steenhugger Arbeidet
til den nye Port for Christianshavn paa Amager” , og 1625
Bertel Christiansen, Tømmermand, for „to Halveporte til den
murede Port uden Christianshavn paa Amager” , hvilke Halve
porte desuden ogsaa omtales i et Brev, dateret 20de Juli
1625, fra Christian den Fierdes Søn, som constitueret Re
gent, til Lehnsmanden paa Kiøbenhavns Slot, Mogens Kaas,
naar han blandt mere sk riv er: „Belangende den Port for
Christianshavn, bede Vi Eder og ville, at I den lader for
færdige af Egeplanker, som kan findes paa Holmen, dog
ikkun slet og ret. Om Vores elskelige, kiære Hr. Fader den
med Dopper1 vil lade beslaae, kan det siden skee” . Vinde
broen derimod findes først nævnet 3 Aar efter, 1628, da
Tømmermand Jørgen Rasmussen betales for en „Vindebro
han har ophugget og forfærdiget for Christianshavns Port” .
Efter den saaledes her paaviste Ombygning af Kiøben
havns Befæstning, vare dens Forsvarsværker altsaa, omtrent
1625, som Tab. VI viser, følgende:
Slotsholmen havde sine 3 Runddele eller Skandser, ved
Tøiliuset (a), bag Svovelhuset (b), og udenfor Slotsherrens Stald
(c), der vare forbundne med 4 a 5 Alen liøio Mure (r r' s).
Fra Lønbroen (s') fulgte Volden Kallebostrand til Farveriet,
hvor Bulværket d' var anlagt. Bøiende mod Nordvest gik den
derpaa forbi Vesterport, med dens Bulværk (e'), til Jarmers
Skandse (f), der laa ved den Vinkel, Fæstningsværkerne danne
de ud for St. Pedersstræde. Herfra fortsattes Volden til da
1
Disse Dopper, eller rundhovedede Som, vare meget i Brug den Tid,
og findes endnu paa vore ældre Porte. Da den nuværende Nørreporl blev
bygget 1671 af Christian den Fem te, bleve disse Som endog forsynede
m ed, som det hedder, „Kongens Ziffer og Krone“ .
Om de nuværende
Porte ere de oprindelige, eller om man, ved Anskaffelsen af nye, har be
nyttet de ældre Som , vil vel ikke saa godt kunne bestemmes, men i hvert
Fald findes der endnu endeel saadanne Som, skiondt Krone og Navneziffer,
formedelst ofte gienlagen Malning, ikke slrax ved forsle Oiekast ere synlige.