86 / 213
82
Enevoldsmagtens Indførelse, der bevirkede saa store For
andringer næsten i alle vore Forhold, medførte ligeledes i
Henseende til Befæstningsvæsenet en ganske anden Frern-
gangsmaade. Kiøbenhavns Fortification blev nu en Staten
paahvilende Pligt, og Bekostningen derved en Stats-Udgift,
som afholdtes af Landets samtlige Indtægter. Hvad Fæstnings-
Arbeide Kongen besluttede at lade udføre, fuldbragtes uden
at noget Samtykke fra Adelen, Borgemestre og Raad eller
Andre behøvede at erhverves. Ogsaa havde Krigsvidenskaben
imidlertid, som en Følge af det 17de Aarhundredes Krige,
giort betydelige Fremskridt. Befæstningskonsten var ved en
Vauban og en Cohorn bragt til en Grad af Fuldkommenhed,
der selv af den følgende Tid er vedbleven at respecteres;
Manglerne ved Kiøbenhavns Forsvarsværker maatte naturligviis
herved træde end tydeligere frem, og saaledes foranledige de
omfattende Fortifications-Arbeider, der, fornemrneligen under
Henrik Ruses Overtilsyn, udførtes i Slutningen af Frederik
den Tredies og Begyndelsen af Christian den Femtes Re-
giering, og som , paa partielle Forbedringer næ r, have holdt
sig indtil nærværende Tid.
Idet vi saaledes her forlade Kiøbenhavns Befæstnings-
historie, skal den Bygning, hvis fundne Ruiner have frem
kaldt disse Undersøgelser, endnu skienkes nogle Linier, for
i Korthed at sammenfatte Alt, hvad derom med nogenlunde
Vished kan antages at vides.
Bygningen, der var den ældre Nørreports ydre Taarn,
og, som af det Foregaaende er seet, maa formodes at være
opført af Christian den Tredie 1540, havde en Længde af
noget over 19 Alen og en Brede af ligeledes lidt mere end
13 Alen, Størrelser, der vel ville svare til respective 20 og
14 Alen, Datidens Maal. Med Undtagelse af, at endeel Kampe-
steen vare anvendte til det Nederste af begge Sidemurene,
var det Øvrige bygget af de dengang almindelige store, røde,