89 / 213
85
slcts Indretning giorde fornødent, meget godt have bestaaet i
Tilmuringen af de to store Indgange og Anbringelsen af en
mindre Dør i den søndre Sidemuur (Tab. I og II), deels
fandtes der og, ved Udgravningen, Spor af en Skorsteen i
det over Porten værende Rums sydvestlige Biørne. Mere vist
er det derimod, at man en Snees Aar efter, har brugt denne
Bygning som Krudttaarn. Foruden de alt anførte Data: den
Svale, der 1639 giordes til Krudttaarnet over Nørreport, og
den Herman Isenberg 1653 givne Tilladelse til, i et Kammer
over Nørreport at indlægge 300 Centner Krudt, kan, for at
giøre det aldeles utvivlsomt, endnu tilføies: at der iblandt
Beholdningen af Materialier fra denne Portbygning findes op
ført ,,en Dør, som har været for det gamle Krudttaarn, be-
slaaet med Jern af gamle Harnisker” .
Om dette Locale, hvad der kunde synes noget farligt, un
der Beleiringen 1658— 1659 er vedblevet at anvendes til Op
bevaring af Krudt, kan ikke afgiøres, kun seer m an, at det
kort efter maa have giort denne Tieneste, eftersom der under
1ste Marts 1662 findes en Ordre til Hans Schack, om ,,at
rømme hvad Krudt og andre Varer, der var paa den gamle
Nørreport beliggende, saa Porten kan ryddelig vorde” . Hvor
for Rømningen den Tid befaledes, da Bygningens Nedbrydelse
udentvivl først skete 8 Aar efter, angives ikke; mueligen stod
den i Forbindelse med den ligeledes ukiendte Brug, der i
Mellemtiden er giort af den nedenunder værende Port. Ved
Udgravningen fandtes nemlig den østre Portaabning tilmuret,
og af den vestre var kun Buen forbleven aaben. Ligeledes
var der, omtrent en Alen over Portens Grund, lagt et Bræde-
gulv, livorpaa, op til den østre Tilmuring, stod et Stillads af
Tømmer og Lægter, der, ligesom af en meget stor Hede,
havde en svag Forkulling. At en ingenlunde ringe Ild i læn
gere Tid maa have været brugt her, derpaa afgav ligeledes
hele Portrummet, ved at være aldeles forrøget og forsodet,
unegtelige Beviser.