64 / 100
Jeg har nylig haft en stor Sorg. Jeg mistede min næst
bedste Ven. Min bedste Ven var forlængst bleven min
værste Uven. Pladserne bliver ikke opslaaede ledige.
Jeg følger i saa Henseende Traditionen med Hensyn til
de tre første Numre i første Rangklasse, Storkansleren,
Generalfeltmarskallen og Storskatmesteren, som heller
ikke mere besættes, men henstaar — som et vemodigt
historisk Minde — ledige. I Dødsfaldsmeddelelsen om
min Ven stod den ikke usædvanlige Sætning: „Eventuelle
Kranse bedes sendte til Kapellet.“ Det maa være en
moderne Opfindelse. I min Tid kendte man kun Kranse.
Begrebet „eventuelle Kranse“ formaar jeg ikke at de
finere. Jeg sendte derfor hverken nogen eventuel Krans
eller nogen virkelig do., men jeg har bundet ham en lille
Mindekrans.