68 / 100
La familistère danoise.
Cajus vilde naturligvis se Staden; København var
bleven saa stor og storstadsagtig, siden han var her for
over 30 Aar siden, syntes han. Allerførst vilde han se
det ny Raadhus og den gamle Ministeriebygning, for
det vilde glæde hans gamle demokratiske Hjerte at se
de ny Ministre uden Uniformer og Ordener og de ny
Borgmestre med Uniformer, men uden Ordener. Han
kendte dem alle personlig fra gamle Dage og vilde
aflægge Besøg hos nogle af dem. Jeg forsikrede Cajus,
at med Undtagelse af de manglende Uniformer og Or
dener hos Ministrene og de manglende Ordener (men
heldigvis ikke manglende Rang og Uniformer) hos de
ny Borgmestre, var Ministre og Borgmestre aldeles lige
som de gamle Højreministre og do. Borgmestre, men
Cajus vilde ikke tro mig. Cajus sagde: „Borgmesteren
kan da ikke have glemt, at . . .,“ men jeg afbrød ham:
„Jo, kære Cajus, det ernetop Sagen, Borgmesteren har
g l emt ! Men naar det endelig skal være, maa jeg jo
gaa meddig, men før du ser Raadhuset, maa du dog
gaa medmig ind i det gamle, store, herlige Tempel, i
den danske Familistère, du ved n ok ...“ Ja, Cajus kendte
det gamle kinesiske Tempel, han vidste, det eksisterede
trods al Radikalisme og Socialisme, men det var jo
kun et gammelt Museum for alskens Ragelse, som det
radikale Ministerium og de tidligere Venstreministerier