72 / 100
— 67 —
Sekretæren, „v i følger med Tiden. Siden Masserne er
kommet til Magten, kan vi selvfølgelig ikke være saa
fornemme som under l’ancien régime, vi ved jo, at en
Etatsraad i vore Dage ikke er saa fin som i Chri
stian V I I I ’s eller blot Frederik V I I ’s Tid. Men saa er vi
smidige, vi forlanger ikke, at Menneskene skal rette
sig efter os, nej, vi lemper os efter Menneskene, tem
pora mutantur o. s. v., med andre Ord, vi moderniserer
Huset og følger i det hele med Tiden, vi har faaet elek
trisk Lys og moderne Bekvemmeligheder. Søger D ’Hrr.
en Lejlighed hos os?“ „Nej, De skal have mange Tak,“
sagde Cajus, „jeg med mine Anskuelser skal dog ikke
have noget af at bo i en saadan Aandssvageanstalt; her
er da heldigvis heller ingen Mennesker med moderne
Anskuelser, med radikale Meninger.“ „Saa kender De
ikke Menneskene, min Herre,“ svarede den gamle Se
kretær høfligt og elskværdigt paa min Vens Udfald
mod Institutionen, „saa kender De ikke Deres kære
Medborgere, min Herre, her er netop meget søgt af de
yderliggaaende Retningers Folk.“
V i kiggede ind til forskellige af Beboerne og genkendte
mange gamle radikale og frisindede Folk fra Ungdommen.
Og vi talte med flere af dem og mente, at det vilde inter
essere dem at opfriske radikale, republikanske Ungdoms
erindringer, men mærkeligt nok, de syntes at have glemt
dem og ønskede dem absolut ikke genopfriskede, især
ikke paa i., 2. og 3. Etage; gik man højere op, var
Hukommelsen bedre, og i 9. Etage, hvor forskellige
Kammerassessorer og „andre Sekretærer“ boede, var Er
indringen ganske levende, og Passiaren gik langt bedre
end nede i de fornemme Etager.
I de forskellige Etagers Spadseregange og Konversa
tionsværelser var de afdøde Pensionærers Billeder op
5 *