73 / 100
—
68
—
hængte. Mærkeligt, saa mange virkelige Berømtheder, der
havde haft Trang til at bo i Familistéren, den havde altid
været søgt, som den er det den Dag i Dag. Paa 2. Sal
et Billede af gamle Grundtvig, Rang med Sjællands Bisp,
uagtet han i Virkelighedens Verden kun var Præst ved
Vartov Hospital. Naa, forøvrigt havde man været karrig
nok overfor ham, han var ikke mere end slet og ret
R. af D., uagtet han efter sin Betydning dog skulde have
været Storkors. Minister J. C. er forlængst S: K., men
Grundtvig, den danskeste Dansker, naaede ikke længere
frem end til R. af D. End ikke det ægte danske og ægte
folkelige, skønt med Underklassestempel, dog om Fre
derik den Sjette og hans sølverhvide Haar mindende
Dannebrogsmændenes Sølvkors blev hængt ved Siden
af det Guld-Emaillekors, som han tilmed ikke fik af sin
egen kære Dannerkonning, Frederik VI, men først af
Christian V III, paa dennes Sølvbryllupsdag. Det kom alt
kun sparsomt og sent i Høst. Oehlenschlåger blev 60
Aar, før han blev Etatsraad. Og vi saa i de forskellige
Etager Konferentsraad Thorvaldsen, højere naaede han
ikke! Konferentsraad Oehlenschlåger, Justitsraad Bagge-
sen, og Krigsraad, Dannebrogsmand H. C. Lumbye! Man
var karrig med Udnævnelserne i de Tider. H. C. Ander
sen naaede kun til K. af D., Ingemann ligesaa, S. S. Bli
cher og Emil Aarestrup fik slet ingen Ting, J. L. Heiberg
ikke mere end R. af D. & Dbm., Thorvaldsen fik et
S. K., hvad Oehlenschlæger lige naaede kort før sin Død.
Kun de, der sad Naadens Kildes Udspring allernærmest,
tog en ordentlig Høst ind, f. Eks. A. S. Ørsted, Hall,
Bang, Estrup, Nellemann o. s. v. Men hvorledes skal det
gaa Nutiden? Det nytter jo ikke, at Venstreministre
bliver Kommandører og radikale Ministre slet ingen Ting,
hvorledes kommer de stakkels hjemløse Mænd ind i Fa-