CajusCassiusTikøb

—

Gang, og Ministeren svarede i Overensstemmelse med

Sandheden: Ja, Kolonien skal sælges. Over dette Svar

blev der med Rette en vældig Indignation hos Befolk

ningen i Helvede. Thi Folket er meget moralsk og bliver

let indigneret. Men herved maa blot erindres, at i

Underverdenen er Moralen lige omvendt af det, vi kalder

Moral. Hvad der er Sandhed her, det er Usandhed der,

og omvendt. Folk dernede sagde, at Ministeren havde

optraadt ganske upassende ved at sige Sandheden, og at

han derfor burde gaa af. Det var nær bleven Minister

krise, og den blev kun afværget ved, at et Par ansete

Folk af Modpartiet offentlig attesterede, at de i lignende

Tilfælde ogsaa vilde have sagt Sandheden. Derved faldt

Folket til Ro og indsatte tre Kontrolministre, hvis væsent

ligste Hverv var, at de skulde paase, at der ikke til

offentlig Brug blev anvendt for meget af den forholdsvis

ringe Beholdning af Sandhed, som Staten laa inde med.

Kontrolministrene indførte nu Rationeringskort for Rest

beholdningen og udfyldte i det hele deres Hverv særdeles

tilfredsstillende. Derved kom det gamle Ord: „Ærlighed

varer længst“ igen til sin Ret. Ærligheden varede længst,

nemlig, fordi der blev brugt saa lidt af den.

Men saa, ligesom det hele skulde falde til Ro til alle

Parteis Tilfredshed — den saakaldte Borgfred — skete

der det, at den øverste Biskop blev moralsk indigneret

over, at Folket ikke længere var moralsk indigneret.

Det var ligesom, naar en Stiller af et Ændringsforslag

lader Forslaget falde, og Dirigenten spørger, om der

er nogen, der vil optage det. Bispen — hvis Embede jo

var at holde den hellige Ild vedlige — optog Indignationen

og gik løs paa den usalige Minister. Biskoppen ud

viklede, at det havde været god gammel Skik i Helvede,

at man i saadanne Sager ikke kunde stole paa en Mini-