83 / 100
Forlag.
Jeg gik med Cajus op til en Ungdomsven, en frisindet
Forlagsboghandler, som i de gode gamle Dage udgav en
Del Oppositionslitteratur, og som nu udgiver forskellige
praktiske Ting, f. Eks. „Hvorledes man fanger en
Solstraale“ , „Hvorledes man skærer en Madpose“ , „Er
indringer om Gorm den Gamles Forældre af hans Barne
barns Barnebarn“ o. s. v. Cajus og jeg spurgte, hvorledes
det gik med de gamle Bøger, han i sin Tid udgav,
spurgte, om han ikke vilde avertere Restbeholdningerne
til nedsat Pris, saa at de paany kunde lyse op i Verden
og være til Glæde for Ungdommen og da ogsaa for
Alderdommen. „N ej,“ svarede Forlæggeren, „husk paa,
at det kun er 2den og 3die Udgave, som Publikum bryder
sig om, det er 2den gennemsete og 3die omarbejdede og
betydeligt forøgede og forbedrede Udgave, det kommer
an paa i vor Tid. Første Udgave er værdiløs, undtagen
for Samlere af Antikviteter. Naar man er bleven 60 og
Etatsraad, og hvad der ellers følger med, naar et ordent
ligt Menneske bliver 60, saa tager man Ungdomserindrin
gerne frem, reviderer dem selvfølgelig, thi der maa være
Harmoni; det er det, Folk vil se i vor harmoniske
Tidsalder, og da nu den 2oaarige Anarkist ikke har
monerer med den 6oaarige Etatsraad, saa maa ent en
Etatsraaden blive Anarkist, og det er umuligt, det er
aldrig set før, og det vilde se stygt ud, e l l e r ogsaa
maa den 2oaarige Anarkist blive 6oaarig Etatsraad, og
det er muligt, det har man jævnligt set, og det ser godt
ud, for det vidner om sund, praktisk Fornuft, der tager
Livet, som det er, og ikke forlanger det umulige af